Erfaringer med Apex Trident
Jeg har haft positive erfaringer med Apex Trident, som overrasker mig med sin simple og logiske konstruktion. Den måler som en Hanna checker og består af en meget lille pumpe samt seks magnetventiler, der styrer indgangen til en manifold. Derudover er der en lille styreenhed, og kabinettet er kompakt, hvilket gør det nemt at adskille uden brug af værktøj. Når man laver flere på hinanden følgende tests, ligger resultaterne så tæt, at selv en person med erfaring fra Hanna vil være tilfreds.
Trident kræver løbende vedligeholdelse og kalibrering. Et sæt reagenser varer cirka to måneder og koster 450 kr., hvilket giver mulighed for 240 alkalinitetstests samt 120 calcium- og magnesiumtests. Det svarer til cirka en krone pr.
test. I menuen for tidsplanlægning kan du minimum konfigurere otte tests pr. dag, men du kan selv ændre konfigurationen i systemet, hvilket er en lidt mere kompleks operation. Jeg har valgt at køre en daglig
test kl. 9:00 af KH, Ca og Mg samt en KH-
test igen kl. 22:00, altså fire tests dagligt.
Trident forudsætter man har en APEX kontroller! Har du ikke det skal du lige overveje dine behov og budgetmæssige rammer grundigt.
Oversigtsbillede fra APEX Fusion APP:

- Trident_KK-Ca-Mg_results.jpg (18.56 KiB) Vist 7621 gange
Installation af Apex Trident:
- Den fysiske installation er meget let og tager maksimalt 15 minutter.
- Instruktionerne findes i APEX Fusion APP som en lille video i 12 trin, hvilket gør processen meget simpel.
- Efter installationen skal man opdatere firmwaren, hvilket er en simpel procedure, der tager knap to minutter.
- Herefter skal man tage stilling til tidsplanen for testning af alkalinitet, calcium og magnesium.
- En test kan udføres med det samme, og resultaterne virker fornuftige, selvom KH-målingen var ca. 0,8 dKH under målingerne fra en Hanna tester.
- Trident kørte nogle dage inden kalibreringen blev udført med den medfølgende kalibreringsvæske.
Instructions video som kører i APEX Fusion APP:
Så det kan næppe gøres lettere og mere enkelt. Men sådan er virkeligheden sjældent - heller ikke i mit tilfælde. Når jeg alligevel skriver så positivt som ovenfor, er det et udtryk for min begejstring for systemet efter jeg fik løst diverse problemer.
Trident var købt brugt og ifølge sælger aldrig installeret. Efter installation viste Trident fejl på vandindtaget fra sumpen. Efter forskellige forsøg opdagede jeg vand i kabinettet. Trident blev skilt ad, rengjort og undersøgt. Silikoneslangen fra tanken var faldet af manifolden og sad i klemme i magnetventilen, hvilket forårsagede alle problemerne. Da det var rettet, virkede alt igen.
Det var den korte version. I praksis måtte jeg skille den ad tre gange inden jeg fandt alle fejlene og havde testet alt igennem for at forstå, hvordan systemet virker. Nu er jeg til gengæld fortrolig med systemet.
Senere kørte jeg en kalibrering som ikke gav gode alkalinitetsresultater efterfølgende. Jeg testede kalibreringsvæsken med min Hanna tester og så, at den var langt fra de opgivne værdier for KH (sidste anvendelses dato var i 2020). Heldigvis har jeg tillid til mine Hanna-målinger fordi jeg altid kontrollerer dem i forbindelse med mine månedlige ICP-tests. Så i stedet kalibrede jeg Trident med vand fra tanken, og vupti - nu får jeg næsten 100% ens målinger dvs den sidste lå 0,07dKH under Hanna.
Jeg tog samtidig en prøve ud til ICP som ekstra kontrol; svarene kommer senere. Indtil da må jeg stole på systemet og mine trofaste Hanna checkers. Det gode er, at Trident er mere præcis, så en generel misvisning bekymrer mig ikke.
Lidt billeder af dyret når den er skilt ad. Det er vel det første man gør?
Mekanisk simpel løsning:
Meget kompakt, små slanger, mini versioner af ventiler og pumpe:
Kontrol board:
Fejlen ses med slange røget af manifolden:
Der mangler et billede af selve kuvetten med optisk måler. Det kommer efter næste maintenance. Men er også let at skille ad og rengøre med vatpind.
Tilbage til toppen