Den 03.08.16 havde vi et strømsvigt. Det lagde Ballerup, Ledøje/Smørum og Ganløse og omegn (omfang iflg Radius) ned.
Det sker jo fra tid til anden og jeg har da oplevet nogle strømsvigt, både de planlagte og dem der ikke var.
Men denne gang var det anderledes. Det påvirkede, udover akvariet, Pc´ere og server. 4 harddiske i serveren skulle udskiftes og alt skulle lægges ind fra backup igen. Det tog tre dage. De harddiske skulle jo lige hjem og så skulle de sættes i.
Det var hvad det var. Det er værre med akvariet. Ikke dyrene, intet er dødt og næsten alt fungerer. Osmolatoren måtte have ny optisk læser, da den der sad stoppede med at virke. Måske et tilfælde. Jeg lagde plastposer over de koraller der var i fri luft og det gik fint. Det varede kun i ca 1,5 time.
Problemet er, at der kom vand på gulvet. Der manglede ca 7 cm i Dt




Forsikringen sendte efter nogen tid og flere rykkere en fugttekniker herud. Flink fyr. Han havde været ude til flere "akvarie skader", men han blev noget overrasket da han så det. Det havde han ikke prøvet før. Han havde aldrig før set så stort et setup. Det er jo også et ordentligt menageri. Han tog billeder og sendte dem til forsikringen. De har heller ikke set den slags tidligere.
Han var her for anden gang i fredags og skar et hul i gulvet inde under akvariet. 4/5 dele under akvariet er dækket af den ene sump, men der er 1/5 del hvor der har været noget teknik i tidernes morgen. Her skar han et hul og så kom dommen - der er 74% fugtighed i isoleringen

Da alle forhold (fugt og temp) er tilstede for dannelse af skimmelsvamp, så skal gulvet skiftes - i hele rummet. Alt skal ud. Akvarier, sumpe, ja die ganze molevitten. 2.100L i alt.
Til alt held er fugtteknikeren dykker entusiast og dykker selv nede på revene rundt omkring i verden. Så han har forklaret forsikringen, hvad vi er oppe imod.
Problemet er ikke at rydde rummet, det kan de sagtens klare. At gøre det, så koraller og fisk ikke går til, er en helt anden sag.
Så jeg er gået i tænkeboks, for der er ingen vej uden om. Der SKAL gøres noget.
Flere scenarier har været i spil, fra komplet nedlukning til muligheder for opbevaring osv osv. Min familie og mine gode venner har været fantastiske sparringspartnere i denne process. Hvordan og hvad jeg gør, ligger ikke fast. Alle muligheder er i spil. Først skal jeg lægge arm med forsikringen, for det bliver rigtig dyrt det her. Hvordan skete det?
Der er sikkerhed indbygget. Jeg har prøvet det før, men har ikke været ude for noget i den stil.
Returen havde suget vand ud af Dt. Det hul der er boret i returrøret var åbenbart stoppet af en snegl, lidt alger, et eller andet. Jeg renser det hver gang jeg skifter vand, men det kan jo komme fra det ene øjeblik til det andet - og man ser det først, hvis strømmen tages og hullet er stoppet.
Så husk alle sammen. Har I ikke sådan et hul, så få det lavet og lav det stort nok, eller lav flere ved siden af hinanden.
På den måde undgår man en masse besvær og bøvl og ikke mindst - en hulens bunke arbejde.
Erik