Da jeg for to uger siden købte en lille ny klovnfisk, til at gå sammen med min gamle, opdagede jeg den følgende dag at den havde en mørk plamage på den ene gælle. Den så egentlig ud til at falde fint til, blev accepteret af den store klovn, og har svømmet ganske normalt rundt og også spist lidt siden. Tilsyneladende ikke noget at bekymre sig om. MEN som tiden er skredet frem, har den mørke plamage ændret karakter til et reelt sår, og virker efterhånden til at have ædt sig ind gennem gællen ydre lag, så man kan se "ind i gællen". Gællelappen er hævet og står ud fra kroppen. Langs kanten af såret er der en ulden rand, der har et let brunligt skær. Det virker til at sprede sig langsomt.
Jeg har, måske for længe, ikke skredet ind, da fisken har svømmet fint rundt, og jeg derfor har håbet på at det kunne hjælpe ikke at stresse den. Men da det ikke ser ud til at denne tilgang hjælper, vil jeg nu høre jer, om der er nogen der har et bud på hvad der er galt. Mit eget bud har været en skade på gællen efter transport eller indfangning. Men jeg syntes mindre og mindre at dette kan passe. Jeg har søgt lidt på nettet efter en diagnose, men har ikke kunnet finde noget der passer. Når der er noget der ligner, står der oftest at det medfører hurtig død, hvilket jo trods alt endnu ikke er indtruffet.
Jeg kan desværre ikke rigtigt få et billede af fisken, da den har en tendens til at holde det skadede område væk fra mig

Er der nogen der har et bud på en diagnose?
Edit: Det lykkedes så med et billede alligevel