Vi går formodentlig alle og kigger på vores akvarier dagligt.
Man er vandt til hvordan det ser ud og udviklingen/væksten på korallerne er svær at se fra dag til dag.
Det jeg tænker på er, om vi måske fokuserer på det der ikke kører optimalt, snarere end at vi glæder os over det der kører derudaf.
For min egen del har jeg grebet mig selv i at kigge efter det der ikke virker.
Jeg ærgrer mig over den koral der ikke har flotte blå spidser så meget, så jeg slet ikke lægger mærke til de måske 20 andre der har.
Jeg ved at der er andre der har det på samme måde, men hvad siger resten af jer?
Har I det på samme måde, eller er det kun os tosser (nørder) der aldrig bliver tilfredse?
De fleste lægger mange kræfter, penge og energi i at opnå det optimale.
I kender det sikkert - hør her lille Acan, nu har du perfekt lys, du har vand hvor værdierne er optimale, der bliver gjort alt hvad de er teknisk muligt for at du skal trives.
Det mindste du kan gøre til gengæld er at vise lige så flotte farver som din nabo 10 cm henne af revet.
Men sådan fungerer naturen ikke altid.
Og dybest set er det vel det der er charmen ved vores hobby. Man kan hele tiden blive bedre.
Men det bør ikke overskygge det der er at glæde sig over.

Det var et par betragtninger her fra Ganløse, hvor solen banker ned og det er fridag.
Korallerne trives og må regelmæssigt skæres tilbage bortset fra den lille skid nede i hjørnet, der godt nok fik for meget lys men nu har optimale forhold
og alligevel ikke kvitterer med at genvinde farverne i den hast jeg synes den burde gøre

God påske til alle


Erik