Er vi for krævende?

[crazy seahorse]

Hej alle

Vi går formodentlig alle og kigger på vores akvarier dagligt.
Man er vandt til hvordan det ser ud og udviklingen/væksten på korallerne er svær at se fra dag til dag.

Det jeg tænker på er, om vi måske fokuserer på det der ikke kører optimalt, snarere end at vi glæder os over det der kører derudaf.
For min egen del har jeg grebet mig selv i at kigge efter det der ikke virker.
Jeg ærgrer mig over den koral der ikke har flotte blå spidser så meget, så jeg slet ikke lægger mærke til de måske 20 andre der har.
Jeg ved at der er andre der har det på samme måde, men hvad siger resten af jer?
Har I det på samme måde, eller er det kun os tosser (nørder) der aldrig bliver tilfredse?

De fleste lægger mange kræfter, penge og energi i at opnå det optimale.
I kender det sikkert - hør her lille Acan, nu har du perfekt lys, du har vand hvor værdierne er optimale, der bliver gjort alt hvad de er teknisk muligt for at du skal trives.
Det mindste du kan gøre til gengæld er at vise lige så flotte farver som din nabo 10 cm henne af revet.
Men sådan fungerer naturen ikke altid.

Og dybest set er det vel det der er charmen ved vores hobby. Man kan hele tiden blive bedre.
Men det bør ikke overskygge det der er at glæde sig over.

Det var et par betragtninger her fra Ganløse, hvor solen banker ned og det er fridag.
Korallerne trives og må regelmæssigt skæres tilbage bortset fra den lille skid nede i hjørnet, der godt nok fik for meget lys men nu har optimale forhold
og alligevel ikke kvitterer med at genvinde farverne i den hast jeg synes den burde gøre

God påske til alle

Erik

[JaizEdelmann]

Kort svar, ja fokusere for det meste på det som ikke spiller

[spdiving]

hehe.....Kan sgu godt lægge genkendelse i det du skriver. Tror også at vi er alt for optaget af vores vand værdier og panikker så det ender ud med en støre skade i stedet for at lade baljen få den ro den har behov for. Så vil tingene også kunne komme sig bedre og man vil nok også nyde akvariet mere og glæde sig over de ting der går godt i baljen.

Steen

[Nicki Henriksen]

Ej hvor er det bare rigtig.. Gå hele tiden og irritere mig over små ting istedet for a glæder mig over det hele vokser som ukrudt og passer sig selv..

God påske

[permadsen12]

Vise ord Erik.

"Forventningens glæde er altid den største" sagde Søren Kierkegaard.

Når først vi er der, om det er toppen af Mount Everest, Berlin Marathon eller det fuldendte rev, så er der alligevel en tomhed, et antiklimaks som gør os rastløse. Derfor er det nok bedst aldrig at nå målet, ikke at blive færdig, for så dør interessen.

Så skynd dig hellere hen og kæl lidt for den lille skid nede i hjørnet, inden du mister interessen.

Men jeg er da iøvrigt fuldstændig enig med dig.

God påske.

[T-Svendborg]

hehe.....Kan sgu godt lægge genkendelse i det du skriver. Tror også at vi er alt for optaget af vores vand værdier og panikker så det ender ud med en støre skade i stedet for at lade baljen få den ro den har behov for. Så vil tingene også kunne komme sig bedre og man vil nok også nyde akvariet mere og glæde sig over de ting der går godt i baljen.

Steen

Kan ikke blive mere enig!

[Carsten]

Vise ord Erik.

"Forventningens glæde er altid den største" sagde Søren Kierkegaard.

Når først vi er der, om det er toppen af Mount Everest, Berlin Marathon eller det fuldendte rev, så er der alligevel en tomhed, et antiklimaks som gør os rastløse. Derfor er det nok bedst aldrig at nå målet, ikke at blive færdig, for så dør interessen.

Så skynd dig hellere hen og kæl lidt for den lille skid nede i hjørnet, inden du mister interessen.

Men jeg er da iøvrigt fuldstændig enig med dig.

God påske.

Den kender jeg godt. som barn/ung havde jeg altid forestillet mig at når man havde været ved Titicaca søen, så var der ikke så meget mere tilbage at se.
Og da jeg så stod og kiggede ud over den, tænkte jeg, når det var så det, hvad så nu.

Når jeg ser tilbage på min tid i hobbyen, så må jeg jo da også konstatere, at jeg var nået til vejs ende med akvariet. Der var ingen udfordring i det mere.
Jeg tog så en pause, og regner stærkt med at være tilbage engang sidst på året, med noget nyt

[kenneth olsen]

Yeps.. du har sku ret... men når vi får gæster i hjemmet ( som vi gør ofte ) så er de fuldstændig fortabt i akvariet og mange gange er det svært at dreje samtalen over på noget andet den første halve time end akvariet.. de skal LIIIIGE sidde og se inden vi andre får opmærksomhed... hahaha. Og når vi har overnattende gæster.. så vil de sku hellere sove i stuen foran akvariet selv om vi tilbyder dem soveværelset.. det er lidt sjovt.
Det er i de stunder, man selv lige stopper op og tænker: "Ja det er sku egentlig en fantastisk hobby!" - men de andre dage vil jeg give dig ret.. så er det med "bekymerings-rynken" i panden man oftes kigger på akvariet.

[Bingocaller]

Jeg kunne ikke være mere enig! Og hvor er jeg dig glad for at jeg ikke er den eneste der har det sådan !

Nu er jeg mere rolig - må sgu indrømme at jeg tænker på at lukke ned og starte forfra engang imellem

[Benny]

Ja, jeg er også faldet i den grøft, man ser alt det der ikke er perfekt, men ikke det der er!
Et eksempel, var da jeg var i tivoli i sidste år, og jeg skulle selvfølgeligt ned og se deres akvarie, så da jeg havde stået og kigget på alle deres flotte fisk i ca. 3 min, fik jeg en fornemmelse af at der var et eller andet forkert, og kunne ikke lige sætte fingeren på hvad der var galt, indtil jeg kiggede nærmere på deres "koraller" ingen polypper, og hvor blev jeg skuffet........plastik, med det resultat, at jeg var nød til at gå med det samme, og slet ikke fik nydt alle de flotte fisk, og jeg har tænkt lige siden, hvorfor og hvordan, er jeg lige blever så vanskelig

[crazy seahorse]

Ja, jeg er også faldet i den grøft, man ser alt det der ikke er perfekt, men ikke det der er!
Et eksempel, var da jeg var i tivoli i sidste år, og jeg skulle selvfølgeligt ned og se deres akvarie, så da jeg havde stået og kigget på alle deres flotte fisk i ca. 3 min, fik jeg en fornemmelse af at der var et eller andet forkert, og kunne ikke lige sætte fingeren på hvad der var galt, indtil jeg kiggede nærmere på deres "koraller" ingen polypper, og hvor blev jeg skuffet........plastik, med det resultat, at jeg var nød til at gå med det samme, og slet ikke fik nydt alle de flotte fisk, og jeg har tænkt lige siden, hvorfor og hvordan, er jeg lige blever så vanskelig

Jeg har også været i Tivoli for et par år siden. Nogle af mine venner roste de fantastisk koraller indtil jeg fortalte dem at de ikke var levende.
Jeg tjekkede med Thomas Friis som fortalte at de var lavet af silikone. De bliver pillet op med mellemrum og børstet under den varme hane for alger og så ned igen


Erik

[martinknorr]

Jeg kan kun give dig ret, jeg så altid de ting der var lidt anderledes til den dårlige side. Så tog vi på 2 ugers ferie til tyrkiet som vi så ofte har gjort og lod naboen passe skidtet. Alt var planlagt og tilrettelagt så han kunne ik' gøre noget forkert. Da jeg kom hjem var der selvfølgelig ik' renset ruder som jeg plejede at gøre og da ruderne var rene så kunne jeg med glæde konstatere at korallerne var vokset en del og så sundere ud end da vi tog afsted.
Fra den dag der prøvede jeg at holde lapperne så meget oppe af vandet som overhovedet muligt, og jeg vil sige at det hjalp rigtig meget. Tingene fik det bedre og der var pludselig mere fornøjelse ved hobby'en da jeg ik' havde så store bekymringer omkring hvad der skete for de fleste af tingene løste sig selv hen ad vejen ellers krævede det kun enkelte justeringer.

Kan til gengæld også nikke genkendene til det med at gæsterne bare sidder og glor ind i akvariet når de kommer. Man bliver lidt stolt og fortæller jo gerne når der kommer nogen og fortæller at det er det flotteste privat akvarie de nogensinde har set. Selvom man godt ved bedre selv Men igen, vi er vel vores egne største kritikkere.