
Jeg har nogle problemer med mit akvarie, som har kørt i små 6 måneder nu.
Jeg har en belægning på sandet, som flere har nævnt er en bakterie belægning, men hvordan slipper jeg af med den? Jeg er begyndt at suge det værste væk ved vandskifte, men det kommer stille og roligt igen.
Min personlige mistanke har været, at det har været en bivirkning ved at starte op med helt døde sten, og det "levende" sand man kan købe. Jeg var derfor i fredags ude hos den herlige Dan/Tykki, hvor jeg fik lidt sand og et par fine sten med hjem.
Men allerede i går, er den dumme belægning begyndt at komme på sandet, som ellers har ligget fint og hvidt.
Så hvad er det, hvad skal man gøre for at slippe af med det?
Til at starte med, inden det bliver tykt, er sandet bare brunligt. Men det bliver hurtigt til en decideret hinde, som kan brydes. Det føles slimet, hvis man kan sige det sådan. Det eneste der har været tilføjet akvariet, er lidt Red Sea Reef Energy, og Red Sea FOundation A, B og C. Det skal også tilføjet, at der er begyndt at komme lidt cyano rundt omkring i akvariet, lidt på nogle sten og en enkelt koral, men det er ikke voldsomt - og det bliver det forhåbentligt heller ikke

Har også nogle brune alger på stenene, som også føles slimet, men går næsten ud fra det er mere normalt?
Håber nogle kan hjælpe, så jeg kan få løst dette problem, og begynde at tilføje koraller og få et flot akvarie
