Benny skrev:
Det var da godt nok en gang ............, som du har fået skrevet der
Saxby har/havde en økonomisk interesse i salt, så ja man skal da skifte vand hver anden dag !!! Hvor har du dokumentation på, at de test set vi bruger ikke er præcise nok, de skal jo ikke bruget til at teste lægemidler, og jeg tror sku ikke, der ville være mange, der ville have akvarie, hvis man skulle ud at købe en gaskromatograf, for at have akvarie.
Og den med de 30 dyk på et koralrev, for at kunne se om en koral har det godt eller ikke, tager jeg som et morsomt indslag
Sov godt alle sammen

Hej Benny
Tak for respons.
Jeg er flintrende ligeglad mht hvilke interesser Saxby har. Han er en af de få der kan få et megaflot akvarium op at køre. Det er der ikke mange der kan. Vandskift hjælper. Meget. Og Saxby styrer jo ikke hvilken slags salt du bruger. Overhovedet ikke. Der er jo mange firmaer der laver salt. Så din argumentation holder ikke. (Man kan osse selv blande det hele hvis man har lyst).
Mht at legetøjsudstyr er upræcist er der lavet mange undersøgelser af dette. Jeg har selv en del gange oplevet at legetøjet ikke holder sammenlignet med profudstyr. Men jo, som Erik skriver længere nede, kan man godt bruge det som indikator. Efterhånden finder man ud at bruge mange andre former for indikatorer. Men det virker bare morsomt når der findes kilometerlange diskussionstråde på danske, såvel som udenlandske saltvandsfora, fx om nitraten nu var 0.01 ppm eller 0.005 efter så og så megen tilførsel af fx foder. DEN slags holder ikke en meter uden en gaskromatograf.
Mht dyk på koralrev. Jo flere du har jo mere ved du om naturen på de breddegrader. Det er som regel en rigtig stor hjælp hvis man også vil lege med koraller hjemme i stuen og lave et vellignende rev, med sunde koraller.
Et godt eksempel. Xenia opfører sig ofte i fangenskab, ikke altid, men ganske ofte, på en radikal anderledes måde end i naturen. Også hos mig. De ser også anderledes ud i fangenskab. Altså noget er ofte rivende galt mht forholdende i fangenskab for Xenia. Dette ville jeg jo ikke vide noget om hvis jeg ikke havde været så heldig at nyde store, sunde, og i øvrigt vanvittigt flotte, Xenia walls på rigtige rev. Iøvrigt kan ingen koralrevsforskere pt forklare hvorfor Xenia gør som de gør i naturen, iflg min kollega Assoc Prof Nanette Chadwick, USA. Xenia har, iflg Chadwick, nemlig kun rudimenterne af en mund, så der er ingen umiddelbar logisk forklaring. Jo, jo - hypoteser er der flere af, men de er desværre ikke endnu blevet testet. Du er vel med på hvad jeg referer til mht Xenia?
Et andet eksempel, som dog ikke går på om koraller er sunde eller ej, men på om ens rev ligner et rigtigt rev, som i naturen. Fx begår Saxby en enorm fejl selvom hans akvarium er fremragende sammenlignet med rigtige rev. Jeg diskuterede det med ham da jeg besøgte ham. Saxby ved det godt selv. Det er vel en god ide når man skal skabe et stykke natur at vide så meget om det som muligt. Hvis jeg ikke havde dykket på rigtige koralrev temmelig meget ville jeg ikke kunne pege præcis på hvad det fx er for en stor fejl Saxby har begået med sit akvarium, i forhold til hvordan rigtige koralrev er skruet sammen? Saxby ville sikkert heller ikke ane det hvis han ikke havde dykket på rigtige koralrev. Det skal så retfærdigvis nævnes at fejlen er svær at gøre noget ved i "små" akvarier, dvs alt under ca. 1000 liter. Men du er med på hvad fejlen består i?
Et tredje, i øvrigt ganske grotesk eksempel, skyldes en del usædvanligt dumme koralrevsakvarister i USA. Jeg besøgte for nogle år siden Fijis store amerikanske eksportør af koraller med mere, til akvarister i USA, Walt Smith (
http://www.waltsmith.com/" onclick="window.open(this.href);return false;), i hans hovedkontor på Fiji. I et stort akvarium havde han en stor mængde kridhvide symbiosesøanemoner - ved en temperatur på 34 grader. Øøh hvorfor gør du det?, spurgte jeg: "I naturen er symbiosesøanemoner da aldrig kridhvide, og de vibrerer ofte meget mere med tentaklerne end de her søanemoner gør", sagde jeg til Walt Smith. (Selv ikke Heteractis crispa er hvid i naturen, selvom det måske ser sådan ud på billeder - den er grå (eller lyserød; findes dog kun i Japan). "Jooo---", sagde Walt Smith, "I USA tror en del koralrevsakvarister, at kridhvide søanemoner er det mest naturlige. Så vi varmechokker dem her så de taber alle deres zooxantheller. Derved bliver de kridhvide. De holder godt nok kun i få måneder - en kridhvid søanemon er jo klart døende - men jeg tjener væsentligt mere, da de alle skal have nye søanemoner i løbet af kort tid". Havde disse akvarister dykket bare lidt på koralrev havde de nok haft en radikal anden opfattelse af hvordan "naturlige" symbiosesøanemoner ser ud. Og færre søanemoner ville gå tabt pga vores hobby.
Sådanne eksempler er der rigtig mange af. Så du må meget undskylde Benny, men jeg finder også den her diskussion meget morsom. Og det er jo sundt at grine. Hurra for det
Mvh Michael Arvedlund
Mail:
arvedlund@speedpost.net