Eftersom jeg har utrolig mange forskellige interesser, har jeg også benyttet mig af lige så mange forskellige fora. Dog er dette uden tvivl det bedste jeg har stødt på. Ikke så meget på grund af sidens funktion og lign., men pga. menneskerne ude på den anden side af skærmen, som gang på gang hjælper hinanden i stedet for at spille bedrevidende og skabe en dårlig tone. (Hvilket man oftest ser andre steder!)
Derfor vil jeg da også være med til at gøre denne side endnu bedre
Lidt forslag:
Søgefunktion
Ligesom det er nævnt, så kan det være svært at finde svar på "nybegynder spørgsmål" i søgemaskinen, da man blive kvalt i tråde. Dette fordi, at man oftest søger i hele tråden og ikke kun trådens overskrift.
Jeg tænker derfor, at det kunne gøres mere tydeligt, om man ønsker at søge i hele tråden eller kun overskriften.
Ny i faget / FAQ
Der bliver snakket meget om at "Ny i faget" undermenuen skal laves om, så enkelte emner bliver fastgjort øverst. Jeg tror dog, at dette vil blive noget rod i længden, da flere og flere af disse vil komme til.
FAQ idéen er jeg mere til, men synes det hører mere til på wiki'en.
Derimod syns jeg, at der kun skal laves én fastgjord tråd, som skal gøre nybegyndere opmærksomme på Joakim's e-bog og wiki'en.
Wiki'en
Wiki'en kan nemt gøres mere venlig overfor nye, da indholdet som sådan allerede er der, men ikke er så nemt at finde. Derfor tænker jeg, at der på forsiden, i stil med de andre kasser, skal være en der hedder "Begynder guide".