
Nu har jeg jo kun brugt tørre og stendøde LS i min balje så så heldig er jeg nok ikke. Men alligevel har jeg da forskellige småting jeg ikke aner hvad er, og om er godt eller skidt. Så jeg vil også lege Piet van Deurs og spørge panelet, hvad er det? Jeg har samlet lidt sammen:
På et par af mine monti er der nogle små pletter af en eller anden grøn-brun belægning. Troede først det var fiske "proteiner", men min supermand står næsten helt lodret, så det er det nok ikke. Synes heller ikke det ligner noget der kunne henføres til snegle, Har uden held forsøgt at børste forsigtigt med konens tandbørste. Nogen der ved hvad det er? Hvorfor er det kommet? Og hvordan slipper jeg af med det? På min ene Tridacna sidder der 2 mærkelige ting. Dene ene ligner nærmest en lille brun Discosoma, hvis det ikke lige var fordi den har hul i midten. Den anden ligner nærmest en rørorm, men det tror jeg bestemt ikke det er. Hvis det er, er den i al fald aldrig ude af røret. Må dog givetvis være noget levende, for jeg tror den er vokset betydeligt. Hvad er det for nogle monstre? Noget jeg bør fjerne? Så har jeg også sådan en lille fætter her, som måske også godt kunne ligne en lille Discosoma. Det tror jeg bare ikke det er med de farver den har. Nogen der ved hvad det er? Min hystrix har på den ene af spidserne fået et mærkelig udvækst, som vokser relativt hurtigt. Ligner nærmest 2 hænder med halvtreds fingre som er foldet ind i hindanden. Er den vandskabt? (aarghh, den var vandet). WTF er det? Skal jeg klippe det af? På et par af de sten som korallerne er limet på, er der nogle små pinde, vel ca. 6-7 mm lange og 1 mm i diameter, som stikker op igennem kalkalgerne. Synes ikke de ligner de billeder jeg kan finde af hydroider. De ser da heller ikke ud til at bevæge sig på nogen måde. Hvad er det? Skadeligt? Og for 10 minutter siden har jeg lige spottet denne her store blå hvide fætter blandt en flok Zebrasoma flavescens i et akvarium jeg ikke engang vidste jeg havde: PFT
Poul