Med al respekt, så duer det råd altså ikke, Thomas har skrevet at han er studerende, og ikke har mulighed for at starte med et stort akvarie.
Til gengæld stiller han dels sine egne helt konkrete ønsker op, dels en række spørgsmål, som ingen har svaret på.
Jeg ved godt at jeg er nybegynder her på forummet, men undrer mig over at ingen vil hjælpe med hvad Thomas konkret spørger om, i stedet for at fortælle hvad der ikke kan lade sig gøre, på den ene eller anden måde... Om det er at sige at "små akvarier duer ikke" eller "start med min. 250L", begge dele betyder "no-go" for Thomas.
Ja, undskyld mig, men jeg synes altså ikke altid tonen herinde er hverken særlig imødekommende, eller hjælpsom... Der er sgu en anelse Jantelov og "vi-alene-vide" at skimte en gang i mellem, og det er synd, både for os nye, og for jer gamle, og den vidensformidling og hygge der kan være, og heldigvis er for det meste, men tilbage på sporet...
Lad os forholde os til hvad Thomas konkret skriver, og hvad han gerne vil:
Tangathomas skrev:Hej saltvandsfolk!
Jeg har haft ferskvandsakvarier i det meste af mit liv. (Jeg er 21 år) I sidste weekend var jeg til akvariemesse i Århus og der var der de fineste små saltvandsakvarier. Så var jeg jo helt solgt. Jeg har dog en masse spørgsmål, som jeg håber at I kan svare på inden jeg tænker nærmere over det.
Jeg er studerende og har derfor hverken mange penge eller meget plads. Dette er en skam, da jeg ser at alle anbefaler at man starter med et par hundrede liter. Det kan jeg simpelthen ikke. Men jeg tænker at det da må kunne lade sig gøre med et 30l akvarie, hvis man sætter sig ordentligt ind i tingene og gør det ordentligt.
Jeg har kigget på dette akvarium, men er det overhovedet noget værd? http://saltvandsbutikken.dk/nano-cube-i ... -1020.html - Der står desværre ikke rigtigt noget om det, så jeg håber at nogle af jer måske ved noget?
Nu lidt spørgsmål:
1. Jeg har ikke behov for at holde fisk i akvariet, men måske bare rejer og snegle. Hvad kan der egentlig være i det?
2. Hvad kan lade sig gøre mht. koraller?
3. Larmer sættet? (Kan I evt. anbefale et andet?)
4. Hvad koster det ca. i drift pr. måned?
Det var de spørgsmål jeg lige kunne komme i tanke om, men mon ikke der kommer lidt flere
Jeg er sikker på at I har hjulpet en masse nybegyndere før, og at I også kunne tænke jer at hjælpe mig lidt i gang. Jeg skal selvfølgelig læse en masse litteratur, men jeg vil gerne lige vide om det overhovedet kan lade sig gøre, inden jeg går for meget i gang.
Mvh. Thomas
Hej Thomas
Jeg har set lillebroderen til det, helt uden skummer, jeg tror den er på 8 liter. Den står hos Dansk Saltvandscenter, med lidt polypper, en enkelt dannebrogsreje og lidt andet i. Ifølge Thomas har han ikke gjort noget for at passe ekstra på det, og i 2 måneder kun efterfyldt fordampet vand med vandhanevand, alt sammen uden problemer, om det vil gå dig lige så godt skal jeg ikke kunne sige!
Som du kan høre, så kan man sagtens have en reje, men snegle ville jeg være nervøs for om de kravlede ud... Havd med lidt små rørorme, de er som regel på stenene allerede? Mikroliv kan være utroligt fascinerende...
jeg kan ikke svare på om hvilke koraller du kan have, men polypper ser du til at gå fint i nano/pico-akvarier
Lillebroderen larmer ikke, kan knap nok høres, men 30L-modellen har jeg ikke hørt. Skummeren siger måske lidt...
Jeg kan ikke hjælpe dig med prisen, for mener du strøm, mad, fisk eller hvad?
Alt i alt kan du i mine øjne sagtens have et interessant saltvandsakvarie i den størrelse, specielt når du nok gennem ferskvand har den (i mine øjne) meget vigtige viden, at tålmodighed er en dyd. Og at du fra starten er ydmyg nok til at være villig til at fravælge fisk, tyder på at du nok kan få noget rigtigt fint ud af 30L, en slags bonzai-akvarie!

Så IMOP selvfølgelig kan du det, specielt hvis du følger din egen holdning om at "man sætter sig ordentligt ind i tingene og gør det ordentligt."
Mvh Christian