Tænkte jeg lige ville skrive en lille follow-up omkring min ordre hos Aquapro2000.de.
Den sidste pakke af min ordre, indeholdende min Giesemann Moonlight lampe er nu på vej via GHL.
Jeg lagde en pre-ordre d. 16 Feb, snakkede med ham i telefon d. 17 Feb, hvor vi aftalte den endelige pris, overførte pengene som han havde d. 25 Feb.
Den første pakke blev afsendt d. 29 Marts, derefter d. 7, 14, 26 og 29 April. Alt i alt et meget langt forløb (2½ måned), hvor jeg har rykket flere gange igennem mail, og hvor de har ringet flere gange dernede fra for at give en status på ordren.
Spørgsmålet er så hvorfor det har taget så lang tid. Min ordre var stor og dækkede mange varer, og flere som sansynligvis tager tid at skaffe :
- GHL Profilux 3 Ex (Åbenbart svær at skaffe dernede, selvom om Moby siger han ikke har problemer med at skaffe den) + Div. ting til den.
- Giesemann Moonlight. (Ved ikke om denne lampe bliver lavet på en ordre, virkede ihvertfald som om at den tager lang tid at skaffe)
- Tunze 6105 pumper (Burde vel næsten være på lager de fleste steder ?)
- BK Supermarin 250
- RD 6500
- Div. PVC (Noget af det han havde på lager med det samme)
- Deltec
kalkreaktor + fosfatfilter
Tendensen, som jeg også oplevede hos KN-Aquaristi,k er at det tager lang tid at få sin ordre fra de tyske web-shops, og at de ikke er gode til på forhånd at give datoer på levering, samt melde tilbage. Dette kan godt tyde på at deres leverandører ikke helt er til at stole på. Han fortalte også at GHL havde fortalt at de ville sende en røvfuld Profilux 3, og han så havde fået en, som han så ville sende til mig, selvom der var andre der stod på venteliste.
Det eneste transport-problem jeg har haft med ordren, er med en CO2 Fitting, hvor en plastik tut var knækket under transport og Aquapro2000.de hurtigt sendte en tut. Generelt er jeg tilfreds med indpakningen fra Aquapro2000.de, og det var en fejl i Dupla's egen indpakning at denne fitting var knækket.
Alt i alt er jeg glad for at jeg har fået alle mine varer, selvom det har været en lang rejse. Men som med alle andre ting i denne hobby, gælder det vel bare om at have tålmodighed
/Morten N