Flamos skrev:mcnats skrev:Skal der indgå noget ekspermentielt i projektet, eller er det udelukkende teoretisk. Hvad er tidshorisonten på projektet?
Der må meget gerne indgå noget eksperimentelt i projektet, men det er ikke et krav. Jeg skal vælge emne i uge 43, og så har jeg til uge 5 til at undersøge emnet, og derefter en uge til at skrive projektet.
Det lyder virkeligt spændende mange af de forslag der er kommet, især den med zooxantheller. Hvis der er nogen som har et link eller ved hvilke bøger, hvor der står noget om det, eller noget om de andre emner, kunne det være kanon

Hvis det skal være eksperimentelt, tror jeg at forsøg med zooxantheller bliver for omfattende, selvom det er spændende.
Jeg tror også det vil være bedre med fx VSV og kvælstofkredsløbet. Med udgangspunkt i de meldinger der er kommet fra akvarister der siger, at VSV kan sænke indholdet af fx nitrat i akvariet, kan du undersøge om det faktisk hænger sådan sammen, med et lille eksperimentelt setup. Jeg tror ikke der er så meget forskning på området, så det kan være at dit projekt rent faktisk kan give brugbar information, hvilket nok er sjældent for projekter på gymnasie/HTX.
Dit setup kunne fx være:
3 X 3 spande/baljer med 10 l saltvand, 1/2 kg levende sand (godt blandet), en lille pumpe og lidt lys (evt. dagslys)
Den ene gruppe af tre spande bruges som kontrol, de to andre grupper tilsættes to forskellige koncentration af VSV. Nitratkoncentraion måles løbende i alle spandene og sammenlignes. Finder du et fald i nitratkoncentration, kan du prøve at måle biomassen i det frie vand og i sandet for at undersøge, om et øget antal bakterier kan være skyld i faldet, eller om det må tilskrives andre faktorer.
I introduktionen kan du skrive en del om kvælstofkredsløbet, det bør være guf for din lærer.
Jeg er selv biolog, så du kan bare skrive hvis du har spørgsmål.