Florence skrev:
Først fandt jeg ud af hvilke fisk jeg ville have. Det er nu klart at det er saltvandsfisk. Tænkte kort på Discusfisk, men kunne forstå, at jeg mindst skal have et 350L akvarier, så det blev droppet da jeg ikke vil have så stort et akvarier.
Nu er jeg ikke ferskvands kyndig, men mener da bestemt at discus er en ferskvandsfisk
Florence skrev:
Jeg har kikket på et Red Sea 130D, men jeg undre mig over at de er så høje og ikke aflange som andre akvarier er. Er det ikke en fordel (kan være flere fisk i) hvis det ikke er så højt, men mere langt? Er der andre forslag på et godt starter akvarier?
Jeg har selv et RSM. Formen på akvariet er måske en smule atypist, men det betyder bare at det ikke fylder så meget. En ulempe er naturligvis at det ikke giver så meget svømmeplads til fiskene, men til koraller er det fint. Inden for saltvand ser man alle former på akvarier, da mange godt vil have en god dybdeeffekt i akvariet, og her dur det ikke med 30-40cm i dybden som som f.eks. et 128L standart akvarie er(og jeg mener dybde ikke højde).
Florence skrev:
- Klovnfisk
- Picassofisk (ser bare de ikke er så nemme så jeg tænkte også kun at have dem)
- mandarin (ser også ud som de ikke er de nemmeste)
Der er mange andre jeg kan lide, men som jeg må se i øjnene, at jeg ikke kan have pga. pladsmangel. Balistoides conspicillum bl.a. men så er 130L for lidt, efter hvad jeg har læst.
Klovnfisk er fint i et 130L, men vil anbefale kun at holde et par. En mandarin derimod vil formodentlig ikke kunne overleve, da den lever af alt det småkravl der findes i de levende sten. Det kræver flere sten end et 130L kan indeholde, og helst et godt refugium der producere en masse pods. Jeg har af samme grund ikke en mandarin, men det skal jeg helt afgjort have i mit kommende (læs: større) akvarie med refugium.
Florence skrev:
Hvad tænker i? Hvordan sammensætter i jeres fisk. Jeg kan også se, at det ikke er nemt at få fat i lige den art man vil have. Shopper i og falder for en her og der som passer i akvariet?
Mange impulskøb hvor man ikke kender noget til fisken kan nemt ende dårligt. Nybegyndere (som mig) mister ofte en del fisk i starten, pga. uvidenhed. Erfarerne folk vælger omhyggeligt en sammensætning af fisk der kan gå sammen og som passer nøje til akvariets forhold.
Florence skrev:
Jeg har kikket på billeder af RSM, men har ikke kunne finde et jeg kan se i Århus området endnu. Men skal der ikke mere til det end det man ser, altså spande, måler, skummer osv, hvor er det? Er det i skabet?
Et RSM indeholder 2 pumper, varmelegme, lys og skummer. Jeg vil anbefale en ekstra cirkulationspumpe, f.eks. en tunze 6045. Du skal derudover bruge, saltmåler, div. test sæt, akvariesalt, foder, evt. et omvendt osmose anlæg. Til at starte op skal du desuden bruge levende sten. ca. 12-18 kg. er passende i et RSM, nogle har mere andre mindre.
Inden for saltvand fylder interressen for koraller ofte lige så meget eller mere end interressen for fisk.
De fleste tror jeg har 4-8 fisk i et RSM. Jeg har en lille palet, 2 klovne, en 6-stripet gylte og tre små jomfrufisk. Dvs. 7 fisk, og der er faktisk lidt for meget for mit akvarie. Jeg kæmper med højt phosphat og nitrat. Generelt er det mere problematisk at have mange fisk i et saltvandsakvarie sammenlignet med et ferskvandsakvarie.
Generelt er det en god ting at sætte sig godt ind i de fisk og koraller du gerne, husk på, saltvandsbutikken vil gerne sælge, så tro ikke på alt hvad der bliver sagt så du ikke kommer hjem med noget du vil ende med at fortryde. Saltvandsforum er et godt sted at begynde, og til at stille spørgsmål, selv om der ofte kommer nogle modstridende meninger. Sikkert også til hvad jeg har skrevet her
Det var vist hvad jeg havde at byde ind med, god fornøjelse.
Mvh
Lasse