1. Larmen væk fra stuen
2. Plads nok til udstyr og leg.
Så planen blev sat i værks for et par uger siden. Jeg har købt et ordentligt lokum af en sump fra Moby 155x30x45 og placeret den i et kælderrum, næsten lige under akvariet. Der startede jeg så en masse nyt saltvand og legede lidt med en ny skummer.
Så blev der ellers boret huller til den store guldmedalje. Først op igennem loftet og op i et skab (Indbygget uden parketgulv under) i et tilstødende lokale og så igennem muren ind til akvariet.
Nu begyndte kabelen jo at blive lidt kompliceret, da jeg jo som udgangspunkt ønskede at holde den eksisterende sump kørende så længe som muligt men samtidig var nød til at flytte sumpakvariet for at kunne bore de sidste huller gennem underskabet. Så jeg lavede en bypass så vandet kunne løbe uden om det eksisterende refugie og direkte i sumpen. Nu kunne jeg flyttet alt refugieindhold ned i den nye sump og få flyttet sumpen (stadig kørende) så langt ud, at hullerne kunne bores.
Herefter blev der trukket 2x25mm pvc slange og 1x16mm slange gennem hullerne - lidt PVC limning og fitting og små kom der vand på.
Valg af returpumpe har været lidt besværlig - Mit akvarie er jo kun på 180 L - det kræver jo ikke den vilde returpumpe men løftehøjden skulle jo være ret høj - Så hovedparten af alle de pumper der findes ville være overkill. Efter lang tids overvejelser fik jeg fingerne i en Tunze 1200/2 og samme med mit Tunze 800/2 pumper de fint de 3.15 meter.
Så nu handler det mest om at få alt teknikken til at være ordentlig ned i kælderen og ellers nyde stilheden oppe i stuen. Og så skal der netværksforbindelse til TankCommander'en så alt kan fjernstyres oppe fra stuen.
Her er lidt billeder ...







Og som en lille sjov sidebemærkning til hele glas vs. plexiglas debatten, så er her et billede fra min gamle sump hvor jeg havde brugt en plexiglas plade som opdeling. Den var limet med 2-komponent epoxy (den der kommer i en dobbelt tube) og tætnet med silikone. Limen har holdt i 1½ år uden problem, men prøv at se hvordan vandtrykket fra refugiesiden har bøjet plexiglasset til højre. Overløbskam-holderen er også bøjet med.

/Erik