Side 1 af 1

Dæk glas, JA ell NEJ og hvorfor. Diskussion

: søn 14. apr 2024 08:38
af charlie saltvand
Hejsa.

Jeg har fornyeligt skiftet min balje ud.

Den tidligere var i overflade areal 160X50 = 0,8m2
Hertil en smal høj sump overfladeareal 70x30 = 0,21m2
Totalt = ca 1 kvardratmeter overflade.

Den NYE balje overflade 165x65 = 1,07m2 og en lav bred sumpe overfladeareal = 70x50 = 0,35m2
Totalt = ca 1,45 kvardratmeter overflade

Det giver en forskel i overflade areal på ca 0,45 kvardratmeter, som jo ikke er alverden.

Jeg havde “dækglas” på den gl balje og har ikke på den nye (men planlægger det)

Det er kommet lidt bag på mig hvor meget dækglas har hjulpet på fordampningen, for hold da helt op det har haft KÆMPE indvirkning på hvor hurtigt mit vand fordamper.
Da jeg kørte med 2,5 meter baljen havde jeg også dæk glas over, på nær da det var aller varmest. Den balje var også “kun” 50 cm dyb.

Jeg har en dunk m top off vand stående hvor i der er ca 20 L når den er fuld.
Den kunne holde ca 10 dage i det andet akvarie, så ca 2 liter i døgnet i fordampning.
Nu, uden dæk glas og større overflade, holder den Max 4 dage. Dvs ca 5 L fordampning i døgnet.
Mere end en fordobling!

Jeg tænker følgende har indvirkning på fordampningshastigheden:
DÆK GLAS
Overflade areal
Luftfugtighed
Temperatur
? Måske flowhastighed, de steder hvor vandet hvirvler og er i “berøring” med luften = fx hvor vandet løber gennem overløbskam og hvor langt ned er der til overløbsrør i overløbskammer. Forskellige steder i sumpen hvor vandet løber over en kam/væg og ned igen fx ved boblefælde???
image.jpg
image.jpg
image.jpg
image.jpg
Er der andre faktorer?

Edit: ift “udluftning/ gas Exchange…. Det har jeg ikke rigtigt tænkt over, jeg kører med co2 scrubber på skummer og luften bliver taget uden for sump rum og har haft en pH på 8,5 i gennemsnit hen over døgnet det sidste års tid.


Spørgsmål:
Hvor stort er DIT system, gerne overflade areal.
Hvor meget vand fordamper på 1 døgn/ en uge?
Har du dækglas på, på dt og evt i sumpen?
Hvis du IKKE har dækglas på, hvad er så DIT argument for ikke at have det på?

Er der noget jeg har glemt at nævne så fyld på 👍🏼

Håber I gider svare :grouphug:

Heyyyy

Re: Dæk glas, JA ell NEJ og hvorfor. Diskussion

: søn 14. apr 2024 09:53
af Suroma
jeg har en overflade på 1,85 m2.
Bruger ikke dækglas fordi:
Vandfordampning er med til at køle mit akvarie (bruger blæsere hen over overfladen som er styret af Apex)
Dækglas tager for meget af mit dyrt indkøbte lys.

Fordele kunne være:
Mindre fordampning
Fiskene kan ikke springe ud

Min fordampning er afhængig af temperaturen og svinger derfor en del, men vil tro at der på en varm dag fordamper mere end 10 liter.

Re: Dæk glas, JA ell NEJ og hvorfor. Diskussion

: søn 14. apr 2024 11:59
af Engelquist
Jeg bruger ikke og har aldrig brugt dækglas.
Mest fordi at jeg bruger blæsere til at køle akvariet om sommeren.
Men jeg har dog overvejet om det er værd at afprøve om vinteren, hvor der ikke er temperaturproblemer, men derimod PH problemer pga mindre udluftning- tænker at afskærme overfladevandet fra stueluften i vinter halvåret, måske vil have en positiv effekt på PH?

Re: Dæk glas, JA ell NEJ og hvorfor. Diskussion

: søn 14. apr 2024 12:11
af nielsk
Jeg har ca 2,5 kvm overfladeareal på mit system og min top-off beholder er på 200 Liter, den holder ca 3 uger.

Jeg bruger ikke dæksglas og kunne ikke finde på at bruge det. Jeg kører top-off gennem kalkvandsbeholder.

Jeg recirkulerer skummerluft så skummeren selv suger luft i koppen og derefter kører det gennem CO2 scrubber. Tidligere har jeg haft indsug udefra - men det gav ikke det store pH boost. Det nuværende setup gør at der ikke er vandfordampning fra skummer og der tilsættes ikke nyt CO2 fra skummerluft. Så næsten alt Co2 er fra fiskenes metabolisme

Dæksglas sluger lys - 10 til 20 % såvidt jeg har kunnet måle.

Jeg har kabinet omkring toppen så det er svært for fiskene at hoppe på gulvet

Re: Dæk glas, JA ell NEJ og hvorfor. Diskussion

: søn 14. apr 2024 14:44
af crazy seahorse
Jeg har vel lidt over 3kvm overflader. Har ikke dækglas på akvarierne, men har på et par af sumpene. Fordamper cirka 10L i døgnet.
Jeg har nok de samme holdninger til dækglas som suroma og så også det, at I de fleste hjem ligger luftfugtigheden i den lave ende.
Jeg har en del store planter og en af problematikkerne ved dem er skadedyr. Skadedyrene har de bedste betingelser når planterne står for varmt og for tørt. Så for mig er en luftfugtighed omkring de 60 bedre end en lavere fugtighed. Det er så det akvarierne yder et bidrag til.

Re: Dæk glas, JA ell NEJ og hvorfor. Diskussion

: søn 14. apr 2024 16:04
af charlie saltvand
Fedt med jeres erfaringer 👍🏼.

Bo, jeg tror det vil have en effekt at minimere “luft udvekslingen” ( i mangel af bedre ord) om vinteren, ift pH værdien og hvor hurtigt/langsomt co2 scrubber bliver træt.

Niels.. Du skriver “jeg bruger ikke dækglas og kunne ikke finde på at bruge det”….. Kan du ikke begrunde det, please… Er det pga lystab og fordi du bruger fordampningen aktivt til at tilsætte kalk vand…? Eller noget helt 3’… 🤷🏼‍♂️😁

Re: Dæk glas, JA ell NEJ og hvorfor. Diskussion

: man 15. apr 2024 11:12
af Anders månsson
Mine akvarier har egentlig altid haft dækglas på pga jeg ville mindske fordampning. og jeg påtænker også at mit nuværende akvarie får dækglas på. jeg skal bare liiiiige have skæret noget glas eller plexiplade :biggrin:

Jeg kører luft tilført udefra til skummeren ogigennem et co2 scrubber filter for at holde ph oppe.