Jeg synes det er en interessant debat og det er naturligt, at nye saltvandsfolk spørger ind til det. Der er jo mange meninger om emnet.
Spørgsmålet er jo, skal man skifte vand? Hvis man skal, hvor tit? Hvor meget? Og ikke mindst, hvorfor?
Der er jo nogle der aldrig skifter vand. Flere metoder er bygget på dette. Triton og den Hollandske DSR (ved ikke om metoden hedder sådan) er begge bygget op omkring idéen, ingen
vandskift.
Indrømmet,
vandskift er mere besværligt end ingen
vandskift. Min egen mening er, at der er et vist mål af "mindre arbejde, samme resultat" over det. Groft sagt, gøre det lettere for akvaristen at være akvarist. For mig er det sådan, at rengøring i akvariet er et nødvendigt onde. Jeg synes ikke det er fedt at skulle suge detritus op, så snart jeg opdager det - men jeg ved at det for mig er nødvendigt, hvis jeg gerne vil have det rev jeg gerne vil have. Det samme gælder vandskiftet.
Vi kan vel ikke blive uenige om, at vi benytter NSW (vand med de værdier som er på revene, hvor korallerne lever) som en slags guideline. Det er der vi kan se hvad vi skal skyde efter ifht værdier. Her tænkes der primært på "de tre hellige", på sporstoffer og næring. Forenklet sagt, det vi kan måle os frem til. Det giver ingen mening for os, at måle mængden af Phyto- og zooplankton der passerer forbi korallerne. Det er interessant nok, men det kan vi ikke genskabe med de muligheder vi har i dag. Forsøger man det, vil man sikkert tilte sin tank.
Når man laver
vandskift, får man fjernet nogle næringsstoffer (primært No3 og Po4) og tilført sporstoffer i de korrekte mængder ifht NSW. Det er ikke 100% nøjagtigt for sporstoffernes vedkommende, men man får suppleret i en vis grad. Hvad næringsstoffernes angår, er det ikke altid nok. Vi har for mange
fisk i forhold til mængden af vand. Derfor må vi gøre noget ved det og det gør de fleste. Levende sten, DSB, en god
skummer, Po4 reaktor, Nitrat reaktor er metoder til at kontrollere næring med.
For "de tre helliges" vedkommende er
vandskift sjældent nok, derfor justerer de fleste også for det. Hvis der er
koraller i vækst skal der gerne tilføres ekstra. Sporstofferne er lidt mere tricky. Det er meget små mængder der er tale om. Her får nogle lavet en ipc
test og tilsætter efter de anbefalinger de får der.
Præmisserne er i mine øjne, sporstoffer og næring. Hvad, hvor meget og hvordan?
Alle er formodentlig enige om, at vi skal kompensere for det vand der fordamper. Det gør de fleste. Men så bør man vel også tænke på, at man bør supplere sporstofferne og "de tre hellige".
Det kan vi så gøre manuelt.
Balling,
kalkreaktor eller kalkwasser er typisk de måder der bruges til "de tre hellige".
Sporstofferne kan også tilsættes manuelt. Man kan købe så godt som alle de kendte sporstoffer på flaske fra mange forskellige producenter. Skal man så selv give sig i kast med det? Det virker jo nemt nok, kigge på flasken og følge den anbefalede dosis og så dryppe sig ud af det problem. Men er det så enkelt?
Der er almindelig enighed blandt eksperter (biologer, kemikere og andre) at man skal være forsigtig med overdossering. Det kan være fatalt. Derfor anbefaler de fleste, at man kun tilsætter efter målinger. De testsæt vi kan købe i butikkerne, er ikke nøjagtige nok til det brug. Tit er er den fejlvisning producenterne selv angiver der må påregnes, større end den værdi vi skal finde/måle og så duer testsættene ikke til det brug. Flere producenter af sporstoffer anbefaler da også, at man får lavet en icp
test og tilsætter efter den. Nogle anbefaler at man icp tester hver 3 måned i det første år, så man får en mere retvisende visning af det aktuelle forbrug og kan så tilsætte efter det.
Det er i lyset af ovenstående jeg har valgt
vandskift. Jeg får så lavet en icp
test ca én gang årligt for at finde ud af, hvordan mine niveauer ligger. Men det er jo bare sådan jeg har valgt at gøre. Heldigvis skal vi alle gøre det vi finder er bedst. Dit
akvarie - Dit valg.
Erik