Hvad er jeres erfaringer med punkt-fodring af jeres koraller?
Jeg har forsøgt med en pipette et par gange. Jeg bruger SPS foder blandet med vand fra akvariet, slukker for cirkulationen og tilfører det lige over korallerne, så det daler ned i polypperne. Flere af dem lukker sammen når det lander. Efter 10 minutter starter jeg så cirkulationen igen.
Da jeg endnu ikke rigtigt har noget referencepunkt, ved jeg jo egentlig ikke om det har en effekt?
Men jeg tænker at der sikkert er masser af folk herinde der har prøvet det af

De koraller det primært drejer sig om er:
Zoa, Duncan, Tracophylia og Calaustrea.
Derudover er der Sarchophyton, et Kenya træ, lidt grønt græs, Skiveanemoner, Stylopora og en lille Montipora Digitata. Jeg tænker at de sidst nævnte får mere ud af at blive fodret med cirkulation og fodret tilsat direkte til cirkulationspumpen?
Jeg vil meget gerne høre jeres erfaringer, kommentarer og råd

Det skal måske lige siges som en slut note at jeg ikke måler hverken Nitrat eller Phosfat, og at jeg selvfølgelig er opmærksom på hvilken effekt fodringen kan have på værdierne
