Side 1 af 1

Aggressiv Klovn

: fre 12. sep 2014 13:59
af Raasdal
Hej Alle,

Har to små Klovne i et 30l. Nano.

Den ene var der alene til at starte med (dens partner blev uforvarende fanget af en stor eremit). Derefter kom der en "erstatnings"-klovn ned til den. Denne var lidt mindre end den "gamle".

Til at starte med gik det fint. De "dansede" og så ud til at hænge godt ud sammen, og holdte sig rimeligt tæt. Men nu, startende for en måneds tid siden, er den store blevet aggressiv. Det udspiller sig primært ved fodring, hvor den store absolut ikke vil tillade den lille at spise. Den lille bliver bidt i hale og rygfinner, og er begyndt virkelig at sygne hen. Mistet farven og er blevet grufuld tynd at se på.

Jeg overvejer lige pt. at nådes-aflive den lille, så den ikke skal lide mere. Men ville hellere give den en bedre chance for overlevelse.

Tænkte jeg måske underfodrede, men jeg fodrer dem hver dag, med en god portion flager. Så tror ikke det kan være det.

Er der nogen gode råd til, hvordan jeg kan undgå at skulle aflive / se den lille dø af sig selv?

Re: Aggressiv Klovn

: fre 12. sep 2014 14:04
af Ryom
Hvis du sætter et spejl derned får den store noget andet at gå op i. Er dog ikke sikker på det hjælper noget i længden..

Re: Aggressiv Klovn

: fre 12. sep 2014 14:28
af mchr
kunne et tænkes de begge er af samme køn?
hvis de begge er hunner vil de i alt fald flå hinanden i stykker.
jeg har haft 2 klovne i lign. størrelse akvarie, de klarede sig ok, men da de voksede sig større kunne jeg godt se på opførslen de ikke havde plads nok.

Re: Aggressiv Klovn

: fre 12. sep 2014 14:58
af Michael_F
Den største vil oftest udvikle sig til at blive en hun, og den mindste vil så blive en han. Så det burde vel ikke kunne være to hunner? Den mindste burde vel underkaste sig, og blive en han. Så vidt jeg har forstået klovne-naturen :)

Re: Aggressiv Klovn

: fre 12. sep 2014 15:16
af nbd
30 L giver ikke meget plads til skjul. Måske skulle du fange den svage op?

Re: Aggressiv Klovn

: fre 12. sep 2014 15:28
af Raasdal
Tak for alle svarene!

Jeg tænker også det måske kan være et hun/hun eller han/han spørgsmål. Men bare sjovt det primært er ved fodring det kommer. Og så er jeg også af den opfattelse af de skifter køn igennem livet, og man derfor ikke burde kunne få et hun/hun opgør på den måde, når de har gået sammen i lang tid.

nbd - ville gerne fange den svage op, men det vil så blive til et besøg i toilettet :(

Ps. De er begge meget små, altså dvs. 3cm i længden.

Re: Aggressiv Klovn

: fre 12. sep 2014 15:31
af Wiinberg
Raasdal skrev:Tak for alle svarene!

Jeg tænker også det måske kan være et hun/hun eller han/han spørgsmål. Men bare sjovt det primært er ved fodring det kommer. Og så er jeg også af den opfattelse af de skifter køn igennem livet, og man derfor ikke burde kunne få et hun/hun opgør på den måde, når de har gået sammen i lang tid.

nbd - ville gerne fange den svage op, men det vil så blive til et besøg i toilettet :(

Ps. De er begge meget små, altså dvs. 3cm i længden.
Nu er jeg ikke ekspert, men hvis den allerede har udviklet sig til hunkøn, så forbliver den det. Den kan ikke gå tilbage til at være en han. Så når først den er blevet til en hun, så er der no way back, så at sige.

Re: Aggressiv Klovn

: fre 12. sep 2014 17:47
af mchr
det er korrekt

Re: Aggressiv Klovn

: lør 13. sep 2014 12:42
af Raasdal
Ahh - så kunne det jo give mening på den måde.

Er der nogen måde man kan identificere kønnet ? Størrelses på finnerne, farven eller et eller andet ?

Re: Aggressiv Klovn

: lør 13. sep 2014 13:39
af Carsten
Eneste måde at se hvad der er han og hun, er størrelses forholdet.
Og fisk har det tildels lige som mennesker, det er ikke alle der kan finde ud af det sammen, men i andre konstellationer fungerer de fint.
Det er derfor at det er bedst at have en lille flok hvor de selv parrer ud.

Og vi kan vist heller ikke være uenige om at 30 liter maximalt er for lidt til sådan 2 fisk. Forestil dig at være lukket inde med konen i et værelse på 10 kvm, og IKKE kunne komme ud. Det vil gå galt på et tidspunkt