Forklaringen på den nævnte mangrove plantes opførsel er som du skriver: black mangrove optager salt, og har udvilket en metode til at komme af med dette ved at pumpe det ud af cellerne i bladene.
En nærmere forklaring:
For at en plante kan optage vand fra jorden, bliver den nødt til at skabe et osmotisk sug/tryk. Dette er svært i saltrig jord, fordi salt er meget osmotisk aktiv (holder stærkt på vandet / suger meget vand til sig). Mangrove planter er i stand til at danne et højt osmotisk tryk i rødderne fordi de indeholder en stor mængde kulhydrater (det er ikke kun salt, der kan få vand til at diffundere). Det osmotiske tryk trækker i princippet også salt med ind i planten, og dette problem er der flere løsninger på:
1) Nogle mangrove planter kan modvirke dette ved en særlig salteksklusionsevne, hvor saltet udfiltreres i rødderne. (Benævnes ultrafiltration)
2) Andre mangrove planter er i stand til at udskille saltet igen på bladene vha særlige salt pumper. Dette er en energikrævende proces. Heriblandt er Black Mangrove, som du nævner.
3) En tredje måde at undgå saltophobning i planterne er ved at "opmagasinere" salten i særlige vakuoler i bladene. Når bladene visner, falder de af, og planten er kommet af med saltoverskudet.
4) Nogle mangrove planter anvender flere af metoderne samtidig.
Principperne er simple (og det er vel dem, du skal diskutere i opgaven): udeluk/udfiltrer saltet fra vandet, pump saltet ud igen så koncentrationen af salt i planten holdes tolerabel, og/eller gem saltet væk. Hos mennesket reguleres saltkoncentrationen i nyrerne ved en aktiv pumpeprocess - lidt ligesom black mangrove, bare væsentligt mere kompliceret.
Ps. Der er copyright på ovenstående, så du må lige finde dine egne formuleringer!

625 liter mixkoralrevsakvarie, 100 liter
sump, 3 stk maxspect etheral lamper, maxspect aeraqua duo
skummer, 2 stk maxspect gyre 350, GHL profilux 4, kH director og doseringsenheder.