Nu da jeg er ved at overveje mit akvarie projekt (mens jeg samler penge til det, så har god tid hehe), så er nogle af mine overvejelser gået på om jeg skal have weisglas eller almindeligt glas.
Min balje skal være 100 cm lang, 50 cm dyb/bred og 60 cm høj.
Glasset bliver altså ikke voldsom tykt. Jeg har læst nogle steder (og fået fortalt), at forskellen på weisglas og almindeligt glas er større, jo tykkere glasset er.
En af mine kammerater har lige fået lavet en balje med Weisglas i front. Jeg synes dårligt at jeg kan se forskel, på hvad der er weisglas og hvad der er almindeligt. Has balje er 250L
Jeg ved at det med Weisglas vil koste mig 1.000.- kr. ekstra at få det i front og begge sider. Kontra at få det i almindeligt glas.
Spørgsmålet er så... Hvad er jeres erfaring og holdning om weisglas i akvarier?
Jeg tænker primært avkarier i min størrelse. Jeg kan jo forestille mig, at der er stor forskel hvis man har 20 mm. glas i front på et kæmpe monster.

Hvad mener i om den slags?
Tror i der vil være den store forskel at se på den størrelse / tykkelse?
