Her er en lille præsentation af den balje jeg går og roder med.
Dels fordi jeg håber I vil synes det er underholdende, og dels fordi jeg synes det er praktisk at folk der måtte tage sig tid til at være behjælpelige, bedre kan pejle sig ind på hvad jeg måtte spørge om.
Jeg er ikke blandt dem der har det vildeste akvarie, men jeg er helt sikkert blandt dem der har størst glæde ved denne hobby
Jeg tror ikke man ved læsning kan ruste sig til at få et saltvandsakvarie til at fungere optimalt. Man må kaste sig ud i det, og så lære hen ad vejen. Til den proces skal man bruge et skoleakvarie som netop er det jeg vil vise jer her. Der har virkelig været, og er stadig, meget at lære. En gang imellem føles det som at lande en Boeing 747 uden kørekort. Teorien har jeg fundet i bøger, på nettet, og her på Saltvandsforum, og tak for det også tak til min bror, PederP, som startede saltvand samtidig med mig, en super "sparringspartner", som er flittigere end jeg til at holde sig opdateret med mangt og meget, til min udelte snylterbegejstring . Emnet ser ud til at være uudtømmeligt, som saltvandsakvarist bliver man nok aldrig færdig med at lære. -Heller ikke som saltvandsakvarist
Startede i december 2010 (startede egentlig i 1986 med faxekalk og døde, klorede koraller, som var måden dengang Fik aldrig noget levende i, for akvariet revnede da jeg hældte salt i. Men det er en helt anden historie )
Har været igennem mange processer, det seneste var at få smidt biopellets på porten, da mit vand blev alt for rent, som hos så mange andre man kan læse om i den lange tråd om emnet. Da jeg stadig ikke kunne måle nitrat en måned efter pellets var fjernet, begyndte jeg at tilsætte nitrat!! I form af CalciumNitrat, da mit calcium lå lidt til den lave side. Nu er bøtten vendt, efter jeg skiftede testsæt, på mistanke om at det var blevet for gammelt, og jeg måler i øjeblikket 40 ppm nitrat. Derfor er jeg begyndt at tilsætte vodka, 2 ml om dagen, hvilket jeg meget gerne vil høre kommentarer til! På længere sigt vil jeg koble et refugium på, og så se om jeg kan styre nitrat på den måde. Det er jeg nu ikke så sikker på, når jeg måler på et karantæneakvarie jeg har, som er fyldt med Caulerpa, her er nemlig nul nitrat..
På billederne ses et par montiporaer, som helt sikkert mangler et eller andet, især en "Reverse Pokerstar", som var megaflot i starten, men som nu er næsten helt hvid. Jeg håber det hjælper at der nu igen er nitrat til stede, og at den også bliver glad når der kommer kalium-testsæt + kalium i næste uge..
Akvariet:
250 l med weissglas på to sider. Bygget af Claus Tropeakvarier
Mål: 100 x 50 x 50
Sump: 80 x 40 x 40. Hjemmebyg.
Bord/skab også hjemmebyg.
Teknik
Lys:
Giesemann Infiniti m. 150 w Coral Vue ReefLux 12.000 k: 10 timer dagligt og
2 x 24 w T5 rør: ATI pure actinic: 14 timer dagligt.
Led spot 24 w "Hammerhead": 6 timer dagligt.
Skummer: Tunze 9410
Returpumpe: Tunze Silence 1073.040
1 Tunze 6055
1 Tunze 6095
Begge styret af Tunze Wavecontroller 7092
Tilsætninger:
Jeg bruger "Balling-metoden" og tilsætter pt. dagligt:
62 ml CalciumChlorid-blanding m. sporestoffer
58 ml NatriumbiKarbonat-blanding m. sporestoffer
58 ml havsalt uden NatriumChlorid.
2 ml vodka.
Aktivt kul fra KZ. Har kørt med det en måned. Superklart vand, men jeg er lidt nervøs for om det også fjerner ønskede ting og sager..
Vandværdier:
Mg 1350
Calcium 420
KH 9,6
No3 40
pH 8,0
Salinitet 1.025 - 1.026
PO4 0 (omsider 0, nok efter at det lykkedes at hæve No3. Kører dog også med lidt Rowa, men overvejer at trappe ud af dette igen, da det også skulle fjerne gode sager, f.eks kalium?? )
Kalium : får først målesæt i den kommende uge
Det samme gælder jern.
Strontium og Jod tilsættes jo bl.a. sammen med Balling, så der burde være nogenlunde hvad der skal, men jeg har målt en gang om måneden, og hver gang målt for lidt. Derfor har jeg tilsat lidt, men er forsigtig med det, for jeg ved ikke helt om jeg kan stole på testsættene (Salifert) -Ved dog heller ikke om jeg ikke kan
Interiør:
22 kg tørlagte levende sten
12 kg brugte levende sten (med masser af glasroser, som jeg stadig slås med. Troede ellers det var slut med dem efter et besøg af en Chaetodon kleinii. Den gik der en uges tid, og det var åbenbart for lidt, men den måtte have det røde kort, da den gik i gang med mine SPS )
Fisk og koraller kan I selv se på billederne. Jeg har navne på det meste, hvis nogen skulle spørge
Jeg fodrer mest med tørfoder, må jeg indrømme, dog også lidt frostfoder i ny og næ, også rogn fra fladfisk.
Jeg tilsætter ikke aminosyrer - kun dem der kommer via proteinerne i foderet..
Her kommer lidt billeder. Ris såvel som ros modtages gerne. Bemærk de røde slimalger/ cyano, som jeg har døjet med længe. Jeg tror problemet til dels skyldes OD med Biopellets. Problemet er også pænt på retur nu..
Tak for din interesse.
[/img_l] [/img_r]
[/img_l]