Acanthurus leucosternon

Forum for snak om fisk, bløddyr og lignende.
Besvar
nyberg
Rev Papegøje fisk
Rev Papegøje fisk
Reactions:
Indlæg: 977
Tilmeldt: tirs 20. jul 2004 10:28
21
Postnummer: 8362 Hørning
Geografisk sted: Danmark

Acanthurus leucosternon

#1

Indlæg af nyberg »

Latinsk navn - Acanthurus leucosternon
Eventuel dansk handels navn - Hvidbrystet kirurgfisk, hvidstrubet kirurgfisk
Levested - Det Indiske Ocean
Størrelse - Ca. 25 cm.
Temperatur - 23-28°C
Foder - I naturen lever den primært af at græsse alger. I akvariet bør kosten være fortrinsvis vegetabilsk som nori og salat. Den tager også mysis, artemia, røde myggelarver, tørfoder m.v.
Akvarie størrelse - Min. 250 liter for små eksemplarer.
Pasning - Svær! Dette er ikke en begynderfisk. Den kan være temmelig problematisk at få akklimatiseret til et liv i et akvarie. Og det i sådan en grad, at nogle mener, at man bør lade den blive i naturen, da kun et fåtal overlever de første to måneder i akvariet. Den har tilsyneladende svært ved at klare hele turen igennem exportleddet og mange af dem er for svækkede, når de når frem til forhandleren. Den er dog ikke umulig, trods artens ringe overlevelsesgrad. Det er alfa og omega at man får anskaffet sig et sundt eksemplar fra starten. Kig efter, at fisken ikke er for tynd, svømmer aktivt rundt i forhandlerens akvarie og spiser eller nipper alger; det er tegn på, at den har appetit. Fisken er en aktiv svømmer og har brug for god plads til at strejfe omkring. Når fisken er veltilfreds og har det godt, viser den sig med et kulsort hoved og en klar, blå farve på kroppen. Den kan - som mange andre Acanthurus-arter - være aggressiv over for andre kirurgfisk, men det er sjældent noget, der burde volde de store problemer, så længe der er plads nok i akvariet. Fisken er modtagelig overfor Cryptocarion (hvide pletter). Ozon- eller UV-anlæg og vitamintilskud i kosten er værd at overveje, hvis man vil give sig i kast med denne smukke, men desværre også vanskelige fisk.
Eventuelt - I naturen finder A. leucosternon ofte sammen i store flokke, hvor de nærmest invaderer et område for at græsse alger. I akvariet bør de dog holdes enkeltvis.
Vedhæftede filer
A_leucosternon.jpg
A_leucosternon.jpg (73.85 KiB) Vist 655 gange
A_leucosternon2.jpg
A_leucosternon2.jpg (56.54 KiB) Vist 654 gange
Besvar

Tilbage til "Fisk og bløddyr"