Hej og velkommen til!
Jeg startede også med et Boyu 128l for nogle måneder siden og jeg må sige at jeg har været tilfreds med det.
Den første
fisk jeg fik i mit
akvarie var en Ildhale
Kutling aka Nemateleotris Magnifica og jeg har været meget begejstret for den da det er en meget rolig
fisk der er aktiv om dagen i lyset og stille og roligt finder hen til sin hule når lyset bliver slukket.
Senere tilføjede jeg en
Hugo aka Salarias fasciatus for at tage lidt
alger, men også fordi det er en
fisk med utroligt meget personlighed i forhold til dens udseende som mange ikke kan lide fordi den er meget grå i det. Jeg er dog vild med dens udseende da den skifter farve efter hvor den 'ligger' i akvariet.
Klovnfiskene er nærmest obligatoriske i et saltvandsakvarium så dem har jeg selvfølgelig også tilføjet og de bidrager jo med en del til akvariet som du sikkert ved.
Af
koraller har jeg ikke så meget lige pt. fordi jeg er igang med at opgradere til et større
akvarie, men har dog en
Euphyllia Glabrescens og Ancora som jeg synes er meget lette at holde og specielt Glabrescens er jeg utroligt glad for da den ud over at være meget flot også fungerer som erstatning for en
anemone til klovnene, der ligger i den det meste af tiden.
Men husk nu at tage det stille og roligt i starten især når akvariet ikke er større end 128l.