
SETUP:
Akvarie 256L 160x40x40 cm
Sump: 112L 80x35x40 cm.
Skummer: Aquarium Systems Skimm 800
Retur: Tunze Silence 2400
Cirkulation: Vortech MP10
Lys: ATI 6x80W T5
Akvariet bliver på 256 L og skal bygges op som et shallow reef. Jeg har altid godt kunne lide når fiskene kan svømme langs ruden uden hele tiden at skulle vende om hele tiden, så derfor blev akvariet 160cm langt


Lyset bliver en ATI 6x80W T5, jeg regner dog kun med at kører med 4 rør til at starte med og så kan jeg altid hvis jeg synes at der er behov for det komme noget mere lys over. Akvariet er jo kun 40 cm dybt så jeg regner bestemt med at 4x80W T5 er nok til SPS også selvom de står på bunden.
Skummeren bliver Aquarium Systems Skimm 800 som jeg har liggende, bliver måske opgraderet på et tidspunkt, men det kan godt vente.
Returpumpen er en Tunze Silence 2400 og den fører alt vandet ud i den fjerneste ende for at give lidt ekstra flow i akvariet. Af cirkulation har en Vortech MP10 som skal sidder i modsatte ende af overløbet og give et godt flow hen mod overløbet. Jeg tror at det er nok flow til akvariet selv om det kun er en MP10 da returpumpen også hjælper lidt til, samtidig med at at vandstrømmen næsten kun går en vej som også giver lidt ekstra.
Sumpen bliver på 112 L (80x35x40cm) hvor der bliver et rum til skummer, returpumpe og et refugium. Vandet fra akvariet bliver delt i 2 og halvdelen går direkte til skummeren og resten til refugiet. Derved opnår jeg at der kommer langsommer vandflow igennem refugiet og håber at give bakterier, alger og pods bedre betingelser for at formere sig. Ville gerne have lavet sådan at refugiet strømmede direkte til returpumpen med det blev for besværligt. Belysningen over sumpen bliver en 15W T8 grolux-rør som kommer til at kører forskudt af lyset oppe i akvariet for at stabilisere pH.
Akvariebordet bygger jeg selv. Jeg har lavet nogle tegninger over hvordan jeg tænker mig at det skal se ud, det bliver dog hvidt i stedet for træfarvet. Bordet bliver bygget i 45x95 regler og bliver beklædt med en blanding af vandfast krydsfiner, MDF og fyrbrædder. Hvilket materiale jeg bruger afhænger af hvor på skabet det er.
Der bliver lavet låger på hele den ene side både under og over akvariet for at lette adgangen. I skabet bliver der også monteret nogle blæsere for at give ekstra udluftning.
Under skabet montere jeg stilleskruer så det kan komme til at stå helt i vatter.
Smider nogle flere billeder op når jeg begynder at bygge skabet, men det bliver først I starten af det nye år.
Kom gerne med ris/ros da jeg ikke er begyndt at bygge/ stille det op endnu, så kan jeg lige nå at få det rettet
