Det eneste udstyr er et 15 W. T8 rør som belysning, 1 AquaBee 500 som retur fra sumpen og 1 AquaBee 1000 som cirkulation i akvariet.
Hvad akvariet præcis kommer til at blive brugt som, har jeg endnu ikke helt fundet ud af. I første omgang nyder jeg blot at kigge lidt på nogle spændende levende sten og et par enkelte koraller, som jeg som forsøg, vil se om kan trives under den meget lille mængde lys. Det er dog muligt, at jeg senere vil benytte akvariet til nogle af de smukke nøgensnegle, som vi ikke kan have i vores koralrevsakvarier. Dog skal jeg først finde ud af om det kan lade sig gøre, da de fleste af disse nøgensnegle er fødespecialister.
Det er klart at stenopbygningen bliver til et lodret stengære når man skal lave et stenopsætning på kun 20 cm. bredde. Dog synes jeg stadig det ser bedre ud (det er i hvert fald mere spændende) i forhold til den plante, der stod på samme plads, før akvariet kom til
