Om man vil have sten op af sideruderne, afhænger i min verden meget af, om man har adgang til at se ind gennem dem. Er ruderne alligevel blændet af, eller akvariet indbygget i væggen, er det da oplagt at bygge op i hjørnerne, om ikke andet, så for at dække for limningerne, og samtidig gøre det muligt at føre rør/ledninger ned i akvariet, uden at det kan ses (det sidste kan man naturligvis også gøre i midten, hvis der bygges op til overfladen).
M.h.t. design, er det en god ide at tænke i billeder; Hvad får et billede til at "virke", og hvad får det til at falde lidt fladt ud?
En af de klassiske kompositionsregler, er at lægge blikfang i "det gyldne snit". Det gyldne snit er baseret på en opdeling i tredjedele, d.v.s. at 1/3 og 2/3 fra en af siderne er der punkter som er rigtig gode at anbringe vægten af kompositionen.
Eksempel:
Der er lagt et V i dekorationen, og bunden af dette V er anbragt i et af de to gyldne snit.
Omvendt, hvis man er nødt til at have sideruderne fri, må man selvfølgelig bygge op i akvariets center, men der er jo ingen der siger, at dekorationen SKAL ligge lige i midten! rykker man den lidt ud mod en af siderne, og evt. lader opbygningen skråne lidt mere på den side hvor der er mest plads, end den anden, får man en lignende virkning.
Læs evt. her:
http://www.kim-jakobsen.dk/Marine/Artic ... ticle2.htm