Latinsk navn - Premnas biaculeatus
Eventuel dansk handels navn - Fløjlsklovn
Levested - Indo-Pacific, Vestlige Stillehav
Størrelse - Hunnen bliver op til 18 cm i naturen, hannen noget mindre. I akvarier bliver fisken dog næppe større end 12 cm.
Temperatur - 24-27°C
Foder - Altædende. Mysis, artemia, røde myggelarver, rejer og tørfoder
Akvarie størrelse - 150 liter. Da fisken nødigt forlader sin anemone, har den ikke behov for så meget svømmeplads. Det skal dog med i betragtningen, at fisken bliver ret stor.
Pasning - En meget nem fisk, der står imod de fleste sygsomme så snart, den er faldet til. Vildtfangede eksemplarer kan være lidt vanskelige at få til at klare de første dage. Hold derfor øje med, at du anskaffer sunde eksemplarer. Fisken er meget territorial og tolererer ikke andre klovnfisk. Den behøver ikke en anemone, men accepterer gerne erstatninger, der kan ligne som f.eks. læderkorallen Sarcophyton sp. Vær i så fald opmærksom på, at værtsdyret ikke nødvendigvis bryder sig om beboere og kan i værste fald dø af hele tiden at blive generet. I naturen holder P. biaculeatus udelukkende til i anemoner af arten Entacmaea quadricolor. Leg kan forekomme i akvariet, såfremt der kan dannes et par. Chancen for at få dannet et par er størst, hvis der er betydelig forskel i størrelsen på to individer.
Eventuelt - P. biaculeatus er den eneste art i sin slægt. Den adskiller sig fra Amphiprion-arterne ved at have en lille, bagudrettet pig bag øjet. Fisken sælges af og til med betegnelser som gulstribet eller hvidstribet, men der er blot tale om lokale varianter. Grundfarven kan variere fra postkasserød over rustrød til bordeaux og brun. Hunnen vil som regel være den største og mørkeste blandt et par. Fisken har forholdvis store og fuldfarvede finner. Dens udprægede vrikkende bevægelser, der er et kendetegn for klovnfisk, gør den nærmest "gummiagtig" at betragte.
Premnas biaculeatus
-
- Rev Papegøje fisk
- Reactions:
- Indlæg: 977
- Tilmeldt: tirs 20. jul 2004 10:28
- 21
- Postnummer: 8362 Hørning
- Geografisk sted: Danmark
Premnas biaculeatus
- Vedhæftede filer
-
- Et par Premnas biaculeatus i en anemone af arten Entacmaea quadricolor.
- Premnas biaculeatus.jpg (59.27 KiB) Vist 643 gange