Mit 840 l er nu oppe og køre. Alt teknik er på plads og kører:
Akvarie : 840 l helglas indbygget i væg
Vand : Osmose
Salt: : Tropic Marin
Sump : 200 l + 50 l Refugie
Osmolator : TUNZE Osmolator Universal 3155
Returpumpe : RD 6.5
Skummer : Deltec APF851
Cirkulation : 2 x Stream 6100 m. Multicontroller 7095
Lys : 2x 150 HQI + 2 x 38 Actinic
Levende sten : 100 kg Indonesien
Akvariet har nu kørt med sten i 14 dage, og jeg må nok sige at der er noget af en voldsom algevækst overalt. Først kom der en del brunalger på stenene men de blev hurtigt afløst af grønalger der nu er 20 cm lange overalt. Det er virkeligt helt levende af alger.
Hvad er det næste step? Skal jeg smide noget sand og Caulupa alger (eller hvad de nu hedder) i mit refugie, for at suge noget næring ud?
Jeg har ikke målt nogen værdier ud over Saltindholdet der ligger på 1020.
Det haster på ingen måder at få hverken fisk eller koraller i. Jeg har masser af tid og tålmodighed.
Jeg ved godt at nogen straks vil sige "Alt for lidt lys" - men det er nok lige nu

Jeg har tænkt mig at smide 3-4 cm sand i bunden af akvariet, men ikke før algerne er væk, så de ikke sætter sig på sandet - er det mon ikke en god ide?
Lad mig høre alle jeres gode råd, om hvad jeg nu skal gøre

/Henrik