Nå, nu vil jeg lige dele min erfaring med udskiftning af skummeren i Red Sea Max 250.
Jeg har siden jeg købte mit RSM 250 i februar været ret utilfreds med standardskummeren i akvariet, dels fordi den larmer meget (konen brokker sig), dels fordi jeg synes den er uhyggelig svær at indstille (selvom jeg har osmolator på akvariet) - men mest af alt mest fordi jeg synes den ikke virker effektivt nok til afskumning af akvariet (essentielt). Vandet i koppen bliver ikke mørkt nok, og jeg har stor mistanke om at den ikke gør jobbet godt nok.
Jeg læste på et andet forum at en gut i USA havde købt en Deltec MC500 skummer, og som med stort held var blevet monteret i RSM'en.
Så her i sidste uge bestilte jeg denne Deltec skummer fra Tyskland, den ankom i går - og lad mig sige det med det samme: HVILKEN forandring ! Den skummer meget bedre end standardskummeren, der er meget mere farvet vand ved udskiftning af glasset - og så har jeg lagt mærke til at konen smiler mere - fordi skummeren larmer meget, meget mindre end standardskummeren.
Deltec MC500 passer perfekt ned i hullet, blot skal du lige lægge en sten (jeg har brugt en lille flise fra terassen) i bunden af kammeret bagved. Derefter skal du justere vandstanden så den er som foreskrevet med Deltec instruktionen, og vupti luk låget til RSM 250, og du er kørende.
Hvad der er en bonus er samtidig at du får et større "fald" på vandet fra indtaget foroven ned i "sumpen" bagved - og det betyder en større afkøling - du kan derved nok hente omkring 1-2 grader koldere vand ved at lave vandstanden mindre i RSM samtidig med denne operation.
Så alt i alt: det er sgu pengene værd !

Håber I kan bruge mit gode råd til noget

Her et par billeder af installationen ... det tog 5 minutter !
Set fra oven:

Set fra siden - passer perfekt:
