
Jeg må lige dele denne lykkelige begivenhed.

Jeg havde skaffet en lille mandarin "dame" til min ungkarle Mandarin, og nok ca. en måned efter, så skete det utrolige! De fik unger!!
Og det er vist ikke så tit det sker for den art i fangeskab, vil jeg tro.?
Men de har fået en ca. 25-30 stk, men så skulle jeg jo desværre lige til at nedlægge mit RSM, og har utroligt nok, men heldigvis fået fanget ca. 23 stk af dem, med over i det nye akvarie. Så jeg vil virkelig håbe de overlever, de fleste af dem.

Her på billedet, kan man se en enkelt, som jeg var meget heldig at få fanget med kameraet. Den lille familie boede bag mit Elefant øre, og de to vogtede over dem hele tiden, som man også kan se på billede nr. 2.
Ungerne gik nede ved bunden helt inde i hjørnet bag elefant øret, og kunne være rigtig svære at se, og endnu sværere at fange, nu da jeg skulle tømme akvariet. Men det lykkedes som sagt at redde så mange som muligt.
Jeg vil håbe jeg vil kunne vende tilbage om noget tid, med nye billeder, måske, når de er vokset? (hvis jeg kan finde dem, ovre i det store akvarie jeg nu har opstartet?)
Mvh Kim