Side 1 af 1

Hjælp til teknik

: fre 19. aug 2005 08:07
af SuperCow
Hej

Jeg har lige købt et akvarium på 540 l. (120*60*75) som jeg gerne vil have saltvand i, men da jeg ikke har helt styr på hvad jeg skal bruge af teknik, vil høre jeres mening om det jeg har valgt. Listen er lavet sammen med Thomas fra Klovnfisken. Jeg håber på at kunne finde meget af det brugt.

Skummer Deltec ap600 2598,-
fødepumpe til skummer Aquabee 299,-
retur pumpe Aquabee 3000 l/h 699,-
Tunze cirkulationspumpe med bølgekontrol 2098,-
Aquaconnect 2x150w. Hqi lampe inkl. blåt lys 4398,-
Pvc fittings ca. pris 800,-
12 Kg koralsand 400,-
20 Kg salt 549,-
50 Kg levende sten á 70 kr 3500,-
Diverse test sæt 650,-
total pris 15991,-

Jeg vil også lige høre om der er nogen der har erfaring med et så stort akvarium i en lejlighed? jeg tænker på vægten af det.

: fre 19. aug 2005 08:31
af Brian
I samme rækkefølge.....

- Skummeren vil jeg mene er lige lille nok.
- Du kan føde skummeren via tyngdekraften med vand fra overløbet og spare den pumpe samt dens el forbrug.
- Ok returpumpe
- Tunze med bølge er super men hvilken og hvor meget giver den/de. Du skal helt sikkert have mere end en i så stort et akvarie.
- Måske lige lidt nok lys ? Er det 60 eller 75cm højt ? Og hvilke koraller vil du holde ?

Ang vægten så er det kun din specifikke lejlighed der kan afgøre det. Har du betongulv eller hvad har du ?

Og ja se om du kan finde lidt brugt, så kan du nemt halvere prisen og mere til.

: fre 19. aug 2005 08:52
af SuperCow
Tak for det hurtige svar...

Er en deltec apf 600 skummer så mere passende?

Cirkulationspumpen er en Tunze Turbelle ® stream kit 7.000 l/t. med bølge

Akvariumet er 75 højt.

Gulvet er af træ. Tror du der er grung til bekymring?

På forhånd tak.

: fre 19. aug 2005 09:29
af Carsten
Som Brian skriver er skummeren nok lige lille nok. Der var en som havde en Deltec 850 til salg, den vil være god, kan klare en del mere end den som Thomas har foreslået, og så er den endda billigere!!! Og hvis du kobler skummeren direkte på overløbet, sparer du også penge til en fødepumpe.
Den Tunze pumpe er ok, blot ville jeg sætte nok en i akvariet, den single controller kan godt trække den også. Cichlide i Vallensbæk er iøvrigt billigere med Tunze pumpe og controller, faktisk 270 kroner for det samme.
Lampen er svær at svare på, for hvilken Aquaconnect er det??
Aquaconnect laver en lampe der hedder Riga som findes i flere udgaver med 150W en med 2x36W og en med 2x54w blåt lys, den koster lige over 600€, ca kr.4500,-
Når akvariet er 75 cm højt! Så er 2x150 watt alt for lidt! Men siger som en tommelfingerregel, at 150W er indtil 50 cm og 250W indtil 60cm.
Hvis du kunne have interesse i det, så har jeg snart 2x250 W fra Aqualight til salg - det blå lys må du så selv finde ud af.

: fre 19. aug 2005 09:46
af SuperCow
Hej Carsten

Tak for dit svar. Det har været brugbart.
Jeg er meget interesseret i din Aqualight. Hvad skal den koste?

: fre 19. aug 2005 09:47
af Brian
Vil følge Carsten lidt og sige du godt kan gå efter en større skummer endnu ;)

2x de stream pumper(eller modellen større der giver 12.000) og så vil jeg vælge en multicontroller så du rigtig kan skabe bølge effekt.

Med 75 cm højde vil jeg også satse på 250 watt. Spring evt det blå lys i selv lampen over og suppler op med et eller to blå T5 rør.

Håber ikke vi skræmmer dig væk men det ser jo ud til at du vil ud og have noget lækkert gear fra starten af og tro mig det betaler sig !

Ang trægulvet så har jeg selv haft 470 liter + 120 liter sump på et spånplade gulv i en 100 år gammel ejendom.
Sæt akvariet på en stor plade i en god tykkelse (+25mm) og i et godt materiale som bøgetræsfiner eller det man bruger til trailerbunde. På denne måde kan det bedre fordele vægten.
Dernæst så sørg for at det hviler på flest mulige spær under gulvet. Bedst er på tværs af flere op mod en væg, alternativt så lav din plade så stor at det kommer til at hvile på langs med 2 ;) Sådan havde jeg mit !

Lige nogle ting som jeg ikke ved om du har overvejet :

- Din sump hvordan bliver den ? Husk at tænke på ting som refugium, ferskvandsbeholder osv.... Ting der er rare at have fra start af !

: fre 19. aug 2005 10:25
af SuperCow
Hej Brian.

Jeg tror at jeg hoppe på en deltec 850.

Jeg er ikke skræmt væk endnu :)

Jeg følger også din idé med at bruge en stor plade på gulvet...
kommer nok også til at bruge dit DIY... akvariumbord

Til sump regner jeg med at finde et brugt 128 - 200 l. akvarium hvor jeg laver en tank til ferskvand...(Den bliver nok taget i bruge med det samme, skal lige have penge til en osmolator).
Har du et godt forslag til indretning af en sump?

: fre 19. aug 2005 12:56
af Carsten
Lampen, eller rettere lamperne, for det er 2 seperate. Jeg havde regnet med 4000 for dem begge to. Pærene er kun 4 måneder gamle og har fra nye af kostet 800 pr. stk. Hvis du stadig er interesseret, så send mig en PM.

: fre 19. aug 2005 17:35
af Brian
Lyder som en super plan med hensyn til sumpen(billigt og nemt). Ang indretning så vend tilbage med dette når du har din udstyrs liste på plads ;)

: fre 19. aug 2005 17:51
af Ø
Ville det kunne betale sig at hente det hele i tyskland hvis man får transporten gratis? Og i så fald hvilken butik skal man vælge???

: fre 19. aug 2005 21:50
af Carsten
Hvis du får hele transporten dækket også i Tyskland, vil der være nogle penge at spare, men det kna nok være lidt besværligt, for de butikker vi almindeligvis bruger, ligger desværre pokkers langt fra Danmark.
Aquapro2000 ligger i Herford(ruhrområdet).
Hobbyriff, ligger langt ned i det gamle DDR.
Aquaterrashop ligger helt ned i Saarområdet.
Hvis du blot kører ind til en tilfældig butik, kan det meget vel være at priserne er en del højere, end hos de 3 nævnte, og så er spørgsmålet om det er besværet værd.

: lør 20. aug 2005 08:18
af SuperCow
Jeg takker mange gang for den store hjælp jeg har fået..

Jeg skal nok komme tilbage med flere spørgsmål, når jeg har indkøbt noget mere udstyr... :)

: lør 20. aug 2005 11:17
af pjunker
Lige nu har http://www.Hobbyriff.de gratis transport hvis man køber for over € 30,-

: lør 20. aug 2005 13:00
af gunni
Jeg vil også lige høre om der er nogen der har erfaring med et så stort akvarium i en lejlighed? jeg tænker på vægten af det.
Jeg kender folk der har haft 1000 L akvarier i gamle lejlighedder. Men som brian også er inde på er det en god ide at lokalisere nogle af de store bjælker . hvis du bor i en ejer eller andel. så tag og snak med viseværten, han kan give dig nogle tegninger over gulv opbygningen, og sikkert også hvad det kan tåle af tryk pr. m2 hvis du bor i leje lejlighed kan disse oplysninger være svære at få fat i men prøv :lol:

Angående indkøb så er der en del penge at spare ved f.ks. at købe det på qxl. eller anden af den slags. der er lige en der har købt 2 lamper til en samlet pris af 700 - 800 kr tror jeg nok. kan ikke lige huske hvem det var, men du kan finde det andetsteds her på forummet, evt. søg på mine indlæg så finder du det nemt...

Det var min lille 5 øre. Held og lykke med det :GO

: lør 20. aug 2005 13:05
af gunni
He he fandt lige et link til dig http://www.saltvandsforum.dk/viewtopic.php?t=1638

: lør 20. aug 2005 21:36
af SuperCow
Hej Gunni

Tak tak for de gode råd,
Jeg har fundet ud af at, akvariumet kommer til at stå på 3 store bjælker.
Så jeg regner ikke med nogle problemer mere.