Side 7 af 7

Re: Lennarts 288 shallow reef i Åbenrå

: ons 21. maj 2014 21:27
af mchr
Det er satme nogle interessante projekter du har gang i, det er godt tænkt at samle det hele i samme sump, jeg havde selv samme idé for længe siden, med 3 120 liters bajler, og samlet sump, så kan man holde forskellige typer smådyr uden de forsvinder i mængden.
Det kan være jeg snart skal besøge hjemstavnen og kigge forbi :)

Re: Lennarts 288 shallow reef i Åbenrå

: ons 21. maj 2014 22:00
af Lennart
Takker for jeres meget positive meldinger. Ja ideen er jo at udnytte den sump fuldt ud, og på den måde få en større vifte af muligheder, og dermed et større indblik i naturen.

Men nu røg jeg lige i problemer, bagruden knak på nano cuben, så nye 60 liter vand ud på gulvet :?

Havde lige brugt hele dagen på at lave pvc, trække rør osv. Øvda.... :(

Jeg blir nok nødt til at bestille noget tykkere glas hos en professionel. Nu havde jeg ellers lige regnet med at der da ikke var nogen der opdagede at der manglede en rude i drivhuset.

Det er nemlig anden gang den rude knækker. :wc: og denne gang havde jeg selv skåret glasset til og boret huller. 4 mm glas egner sig åbenbart ikke til at bore i, så er jeg den erfaring rigere.

Re: Lennarts 288 shallow reef i Åbenrå

: lør 24. maj 2014 07:00
af AndersBoerglum
Det er råddent med vand på gulvet! Min egen sump flækkede sidste weekend, så kender det skam godt.

Dy skal nok op i 6mm glas så.- du må i hvert fald holde skruen i vandet, for synes at det er et fedt projekt, som du har gang i :)

Re: Lennarts 288 shallow reef i Åbenrå

: lør 24. maj 2014 07:35
af Lennart
Tak Anders :)

Ja det er netop hvad jeg har gjort, sat en ny bagrude på i 6 mm.

Men så dummede jeg mig lidt igen. Jeg skulle ha boret hullerne først og så sætte bagpladen på.
Grunden er at glaspladen skal være understøttet. Jeg borede mens den sad på akvariet med det resultat at da boret brød igennem så røg der flager af glas af der hvor boret brød igennem. Ret store flager faktisk :G :rolleyes:

Nå men jeg håber det går, bare det er tæt.

Har også fundet ud hvorfor den anden rude sprak. Akvariet er ikke helt lige nemlig, de andre gange når jeg har limet bagruden fast, så har jeg brugt noget til at presse ruden ned mod siderne med en masse bøger eller lign. Dette har bevirket at ruden har været under stress. Arghhh jeg er sgu et fjols nogen gange. Den nye plade er sat på helt løst, og dernæst er mellemrummet fyldt op.

Men det er jo bare at betale ved kasse 1 hver gang jeg gør det forkert med 60 liter vand ud på trægulvet, ind under tæpper og møbler. :hehe:

Re: Lennarts 288 shallow reef i Åbenrå

: lør 24. maj 2014 15:23
af Lennart
Tog lige et par billeder fra oven, uden dæksglas...

Det ser helt anderledes ud, end gennem frontruden.

Re: Lennarts 288 shallow reef i Åbenrå

: lør 24. maj 2014 15:51
af AndersBoerglum
Jamen så er den lille cube jo snart klar igen :)

Koraller er bare fedest fra oven. Der er sgu ikke noget bedre en at slukke pumperne, og så kigge ned på korallerne.- især hvis man har muslinger, vil man virkelig se farve når man ser dem fra oven :)