
Jeg modtog, for en uges tid siden, lidt koraller fra en forhandler i Tyskland jeg ofte køber fra. Jeg havde bl.a bestilt en Euphyllia ultra orange som, udover at koste mig en bondegård, også endte med at dø. Den var formentlig. død ved ankomst, men jeg var i tvivl. Jeg dyppede den først (Red sea coral dipX), og kom den ellers i baljen med det samme efter ankomst. Den ændrede aldrig udseende og efter to dage tog jeg den op og den lugtede råddent og der var en smule brun slim på.
Idag kan jeg så se at min ene frogspawn opfører sig mærkeligt (trækker sig sammen) og det samme gør min golden torch (mere end den plejer). Jeg tager min torch op (derfor den er trukket sig meget sammen i videoen) og den lugter umiddelbart fin og ser ikke synderlig brun ud, men da jeg sætter den tilbage kan jeg alligevel se en slags slim eller væv komme fra den. Det er ikke just brunt, men jeg er alligevel bange for at den er blevet smittet med brown jelly. Hvad tænker i?
https://youtube.com/shorts/Bf_H5MNlpkA?feature=share