Hans-Werner Balling, der opfandt Balling metoden brugt verden over, har gjort sig meget umage med at lave et produkt, der gør det meget nemmere at holde saltvandsakvarier.
Dette er fordi alle de typisk nødvendige mineraler og sporstoffer er samlet i ét produkt, der kun behøver en enkelt daglig tilførsel for at holde stabile værdier.

Her er en lille guide til produktet, der kan hjælpe dig med at finde ud af om du vil prøve det på dit rev, eller om du vil bruge det på det næste.
Når du køber din All-For-Reef køber du den enten i en væskeform eller pulverform.
Væsken er færdigblandet og klar til brug med det samme. Med pulveret kan du opblande din egen væske. Væskeformen kommer i en smart emballage der gør manuel dosering meget nemt og hurtigt. Hvis man vil dosere manuelt, det vil sige uden en automatisk styret doseringspumpe, vil jeg foreslå at man starter med at købe en væske og derefter pulveret for at genfylde beholderen.
Der er også en ny og mere bæredygtig emballage, som er begyndt at komme på markedet. Begge fungerer suverænt.
Når du skal i gang med at dosere All-For-Reef skal du sørge for at have en god test til dKH og gerne også en til Calcium klar. På grund af All-For-Reefs opbygning, kan du ikke måle værdierne med det samme efter dosering. Mineralerne frigives løbende som korallerne har brug for det og bakterierne nedbryder det. Så derfor skal man i starten gerne teste dKH hver 2. til 3. dage og sikre sig at man doserer den rigtige mængde, målt i tendenser.
Udgangspunktet er at man doserer 5 ml pr 100 liter akvarievand om dagen i starten. Det vil tilføje akvariet 2 mg/l Calcium og hæve dKH med 0.28.
Der tilføjes magnesium og sporstoffer i en balanceret mængde, der passer til forbruget. Hvis man er ganske uerfaren i at holde koralrev og ikke tester vandet ofte, skal man passe på med at dosere mere end 25 ml pr 100 liter saltvand. Spørg gerne her, inden du overstiger doseringen, der er nogle forbehold, der skal overvejes først.
Hvis man har et kørende akvarie, der allerede doseres, skal man finde ud af hvor meget dKH det forbruger om dagen, og gange doseringen op. Der er også en god lommeregner tilgængelig på produktsiden: https://www.tropic-marin-smartinfo.com/ ... ef?lang=en" onclick="window.open(this.href);return false;
Ellers må man meget gerne spørge.
Når du skal lave din egen væske af pulveret skal du bruge en køkkenvægt eller den måleske der kommer med dit All-For-Reef pulver. 6 måleskefulde, svarer ca til 160 gram, skal opløses i 900 ml RO vand. Resultatet er 1 liter All-For-Reef væske.
Det betyder at du kan få 5 liter All For Reef ud af beholderen med 800 gram All-For-Reef pulver og 10 liter af den med 1600 gram. Når du doserer det, kan du hælde det direkte i akvariet, bare helst ikke direkte ovenpå korallerne.
En doseringspumpe kan sagtens tilsættes beholderen med et lille hul boret i låget. Hvis der er nogle spørgsmål eller kommentarer til produktet er I velkomne til at skrive.
Happy reefing!