crazy seahorse skrev:Jeg tror, at når du kan måle Ammonium, så er det et tegn på at indkøringen ikke er overstået og balancen endnu ikke er etableret.
Ammonium er en del af nitrogencirklen der hedder Ammonium - omdannes til nitrit - omdannes til Nitrat (No3) - omdannes til Nitrogen, der så forsvinder ud gennem overfladen.
Det skal helst være overstået, inden man kommer levende i. Nu har du fisk i og så bliver vejen lidt længere. Det er ikke en katastrofe, men kan dog blive det, hvis man ikke holder igen med ny belastning i form af nye fisk.
Når man tilsætter bakterier, så hjælper man det lidt på vej. Du behøver ikke at køre med fuld vsv, men kan bare nøjes med en smule billig vodka. Der skal bare lidt kulstof i som foder til bakterierne. Jeg har dog aldrig selv brugt det. Man skal være lidt forsigtig med dosseringen af vodka, da der kan komme en od. Det giver tåget vand pga en bakterieopblomstring.
Skulle det ske, så stop med vodka og sørg for at ilte vandet. Det forsvinder gerne hurtigt.
Jeg ville ikke mørklægge, men lade det gå sin gang. Det hele kører af sig selv og behøver normalt ingen indgreb.
Jeg har forsøgt at læse lidt op på nitrifikationsprocessen inden jeg satte projektet i søen

Og er også helt overbevist om at opstarten ikke er fuldført og balancen opnået endnu.
Min undring går mere på at jeg slet ikke måler tilstedeværelse af hverken nitrit eller nitrat, selvom jeg måler ammonium. I en groft simplificeret forståelse af processen, ville jeg tolke det som at der ingen bakterier er i akvariet til at omdanne ammonium og skyde første trin i processen igang. Men jeg kan jo logisk konstatere, at selvfølgelig er der dét! Ellers ville ammonium være skyhøj og alt ville være dødt
Næste konklusion må vel så naturligt være, at der er rigeligt af de bakterier, der omdanner nitrit og nitrat. Og derfor er de værdier = 0. Men for få af dem, der omdanner ammonium... Eller at mine testsæt fejler

Man skulle ha' læst biokemi!
Jeg tror iøvrigt at jeg vil bruge lidt af dagen i dag på at læse mere op på VSV, nu det er blevet foreslået et par gange. Faktisk har det overrasket mig lidt at læse, at bakterierne ikke lever af at omdanne et næringsstof til et andet, men at det er et resultat af deres respiration! Dén havde jeg ikke fanget tidligere. Så tilføjelse af carbon i form af f.eks. sukker og alkohol som foder til bakterierne, giver nu god mening for mig. Om ikke andet, så for en periode i starten.
Jeg føler lidt et behov for at forklare mig, i forhold til at akvariet blev startet op med en fisk

Der skete dét, at der ret uventet fulgte en picasso aftrækker med mine nyindkøbte LS som hitchhiker. I min research var jeg faldet over en som beskrev hvordan han konsekvent opstartede saltvandsakvarier, ved at tilføje nogle ferskvandsfisk (måske mollyer) som nemt kunne akklimatiseres til saltvand. Idéen med - og teorien bag - dette var, at fisk langt hurtigere omsætter foder til næringsstoffer, istedet for at man ghost feeder og/eller tilsætter en rå reje, og så venter på at det langsomt nedbrydes i akvariet. Derudover udskiller de også ammonium fra deres respiration gennem gællerne. Alt i alt, lød det hele egentlig fornuftigt og plausibelt på mig. Han gjorde opmærksom på at der selvfølgelig var en risiko for at man mistede fiskene, hvilket var grunden til at han brugte billige ferskvandsfisk. Måske nok ret etisk forargeligt. Men han sagde også at han endnu aldrig havde mistet en fisk til metoden.
Da jeg så stod med en uventet - og aldeles uplanlagt - fisk, som poppede ud af en hule i en sten, valgte jeg altså at beholde den og lade den hjælpe mig med indkøring af akvariet. Og fisken har ikke lidt nogen overlast, men er velnæret og vokset en del.
Jeg ville ikke bevidst vælge den metode, næste gang jeg skal starte et akvarie op, af flere grunde. Men det er i hvert fald baggrunden for måden jeg er startet op denne gang
