Vi har haft vand i hele systemet og har testet det. Det hele blev fyldt helt op til randen.
Så er det testet med begge returpumper på fuldt tryk. Det er 16.000L/t og det løber ikke over.
Alle 2.500L blev fyldt på gennem den ene fragtank. Display tanken står også helt lige.

- Første test opfyldning.

- Display står som den skal - i vater.
Der var lidt udfordringer, hvilket nok var at forvente. Dem har vi så løst efterhånden som de opstod, men vi er nok ikke helt færdige. Der skal lige finjusteres.
En udfordring var, at vandet ikke løb hurtigt nok igennem de to sumpe. Så vi besluttede at montere 3x32mm rør ekstra i mellem de to sumpe.
Af med noget vand, frem med skruemaskinen og montere tankgennemføringer. Så lime rør i og efter tørretid, vand i igen.

- Ekstra mellemrør.
Det næste problem var, at vandstanden i de 3 sumpe ikke var den ønskede. Det måtte vi justere os ud af, både på returpumperne og på kuglehanerne.
Det tog en krig og vi er nok nødt til at modificere lidt mere. Det er ikke sikkert at vores justeringer holder i længden. Det vil tiden vise.
Når først indkøringen starter, har vi masser af tid til at justere og finpudse.

- Der er en del haner der skal justeres ind. Det er lidt af et virvar og så er der også haner inde ved vandskiftesumpen og ved fragtankene.
Der er kun de haner der er nødvendige, men der er også rigeligt at holde styr på.
Det sidste problem var, at da sumpene kom under tryk, så gav de sig. Så limen på skillevæggene kunne ikke holde.
Så vi har tømt alt vandet af igen (også for at forhindre udfældning) så vi kunne lime skillevæggene igen. De står og hærder pt.
Vi har fjernet en skillevæg og flyttet skummeren til den første sump i stedet for at have den i retursumpen. Færre skillevægge = færre limninger der skal være tætte. Så det burde være win win.
Når limningerne fungerer og holder, så tester vi igen med hane vand. Når det så forhåbentlig duer, så tømmes det ud igen og det hele rengøres.
Så kan vi begynde at lave RO vand og starte indkøringen.
Det var glædeligt, at alle limninger i rørføringen holder tæt. Der er over 100 limninger og ikke én drypper det mindste. Tankgennemføringerne holder også tæt og de har ikke fået en dråbe lim, er kun skruet sammen. Bliktuden kan sit kram.