Min Montipora capitata har set lidt sur ud et stykke tid. Har haft manglende polypufoldelse og er generelt blevet jævnt bleg. Dog ikke polypperne, som stadig er lilla.
Efter at have nærstuderet den, kan jeg se at man nogle steder kan se de fine strukturer i skelettet, enten fordi vævet er blevet så tyndt/gennemsigtigt eller fordi den har mistet det. Nogle steder kan jeg se en svag algevækst, hvilket tyder på det sidste.
Har i nogen ideer til hvad der kan være galt?

Min egen teori er at den har fået for meget flow. Den er placeret så den bliver ramt mere eller mindre direkte af min mp10. Og det er ikke så længe siden jeg skruede betydeligt op for styrken. Men kan det virkelig godt give de symptomer?

Da polypperne stadig er i live og jeg kan se grønt væv tæt på basen, håber jeg at det er muligt at nå at redde den. Jeg har skruet godt ned for flowet og lagt et stykke papir ovenpå mit net, for at skygge korallen. Begge dele for at give den ro og for at bremse algerne i at overtage den fuldstændigt. Kan jeg gøre mere?
Har skygget den sådan her:

Mine vandværdier er:
Temp 26,5
Salinitet 1,027
Ca 430
KH 8,0
Mg 1300
NO3 2,5
PO4 0,0