Udover mit Juwel Rio 125 som er kørende og mit Trigon 350 som er under ombygning og opsætning, har jeg også et Edge akvarie jeg går og roder med.
Det skal sådan set kun bruges til frag-tank og stå i stuen, da det er det absolut mest lydløse akvarie af dem jeg har

Som i kan se er det lidt et projekt jeg har gang i. Der kan godt tilkøbes noget reef-ombygning, men de koster jo det hvide ud af øjnene, og det gider jeg sgu ikke betale for (nærrig fuck) så jeg laver da min egen version.
Sådan lidt kort om hele projektet:
Da der ikke kommer til at være mere end en reje eller to plus koralfrags, har jeg valgt at smide filteret af helvedes til og bygge en lille sump ind i kassen bagved. På den måde får jeg noget mere dybde i kassen og derved mulighed for at sætte en luftpumpe-drevet mini skummer.
For at undgå en løftepumpe til det lille akvarie, bliver der så boret huller nede i bunden for at skabe et flow ind til skummeren så den bedre kan sortere affald fra

Hele kassen bliver selvfølgelig limet på bagsiden af akvariet så det er vandtæt og står på bunden af bunden (hvis man kan sige sådan). På den måde kan jeg udvide akvariet med hele - TADAA - 3 liter, HVAD SIGER I SÅ ?!


Næste lille problem med de små Edge akvarier er lyset. Derfor har jeg leget bigspender og brugt 500,- på en Blau Nano Marine lampe. En simpel hvid/blå lampe der ikke kan andet end stille % på hver kanal manuelt og så tænde og slukke med en god gammeldags timer. Den er på 11w total og tænker det umiddelbart er sådan okey til de 26 liter vi nu når op på.
Den bliver på en eller anden måde bygget ind i "låget" til akvariet, men hvordan ved jeg ikke lige endnu (Længe leve den 3D printer jeg mente jeg skulle have i starten af året

Så lige nu er det et stille projekt der skrider frem når nu tiden og energien er til det, men jeg vil da så vidt mulig forsøge at opdatere med billeder efter hver gang jeg har rodet med det

Billederne er skide svære at få gode, så jeg håber i kan se hvad jeg mener med det hele, og ellers må i spørge

Mvh



