Der sker syge ting i nattens mulm og mørke her på 2. sal
Fik endelig taget mig sammen til at få muret den ny skummer ind - Det krævede lige lidt justeringer da ham der i tidernes morgen har limet min sump formentlig var stiv.
Skummeren kunne gå halvt ned, så sad den i spænd.. Hvad gør man så?
Man justerer bare lige sin 12.000kr skummer lidt

- Bare lige en lille bid, og så passer den som Hans i Grethe!
Det var alligevel lidt af et projekt at få til at lykkes, og jeg endte med faktisk at måtte samle skummeren del for del nede i vandet
Men den står der, og det er paskram ned til milimetrene..
Sådan her så der ud for et par dage siden:
Og sådan her ser der så ud nu:
Det er lige til øllet tænker flertallet nok - Men der er lige én smule præcision mere:

- Bum, låget kan fandme komme af inde i skabet!
Så er jeg også ved at have fyldt godt op efterhånden.
Den bøvser godt nok en del lige nu, og plasker en del fra udløbe - Og brummer lidt mere end jeg ellers havde vænnet mig til med Double Cone modellen.
Men okay, den står også mast ned i et lokale der ikke lader en millimeter luft omkring sig. Nu får den lige nogle dage at sætte sig til rette i, og så skal jeg have justeret - Som den er lige nu holder den ikke længe før jeg kaster den ud af vinduet - Det magter jeg ikke at høre på.
Tænker det nok skulle være til at få styr på
Slutteligt lige 2 front skud og et fra toppen i Manual Override på lampen her til aften, det blev lige lidt fladt i farverne..