Jeg er så tæt på at bryde sammen over mine mikrobobler. Har et innovative marine 20g akvarie og alt gik fint i starten. Kæmpede med lidt microbobler fra skummeren som forsvandt efter et par måneder. Så valgte jeg at opgradere returpumpen med en kraftigere. Jeg købte mig så en eheim compact1000 og her startede nedturen. Har haft den i halvanden måned og der er microbobler overalt. Kan se den skyder dem ud med jævne mellemrum. Så prøvede jeg at sætte den gamle retur til efter noget tid. Og det gav stadig bobler. Så tjekkede jeg skummeren. Så var det den som gik amok med bobler. Men selvom jeg slukker den i længere tid så er der stadig bobler. Føler at jeg har prøvet alt. Har virkelig givet op. Nogen der har nogle ideer?
Har prøvet floss imellem skummer og returkammer uden held. Prøvet at skrue ned for pumpen uden held. Hævet og sænket vandstanden i returkammer. Armen alt er prøvet. Nogle ideer eller erfaringer i forhold til ny returpumpe? Takker
Hvis du har en tubberware bøtte eller lign. som din returpumpe har plads til at stå i. Så prøv at sætte pumpen i den nede i returkammeret.
Det vil virke som en ekstra boblefælde. Bedst ville være en bøtte med en sidehøje til lige under vandoverfladen i sumpen.
Bare af nysgerrighed. Hvor stor er sump og akvarium?
Kan prøve med noget plastik beholder dernede. Men det er jo et lille akvarie, så der er ikke meget plads til noget som helst Har vedhæftet et billede jeg fandt på nettet af opsætningen.
Er du sikker på at pumpen ik er for kraftig så den tømmer sumpen for vand der skal ikke meget til, min retur kan gøre det engang imellem hvis vandniveuet kommer bare 1cm under normalen man kan se at der kommer nærmste en lille skypump og så suger den luft.
Mvh Mogens
Der er ikke meget plads. Det kan jeg godt se..
Og gætter på du så har skummeren til at stå i samme "kammer" som retur.
Kunne man måske sætte et stykke slange på indsugningen af returen, så den henter vand hvor der er færrest bobler? Evt helt ude i hjørnet under dine overløbskasser..
Føler ikke at pumpen er for kraftig overhovedet. Har lyst med lygten ned i sumpen, og det ser ikke ud til at der sker noget dernede overhovedet. Har skummeren i kammer 2.
Kan ikke sætte rør på returen da vandet kommer ind fra bunden igennem nogle riller. :/
Ligegyldigt hvordan man ser på det så suger en af dem jo luft ind. Nu ved jeg ikke om skummeren er standard, men den fjerner jo noget vandvolume. Så det kunne tænkes at der pludselig ikke er vand nok, hvis skummeren ikke er standard, så den trækker luft med ned som funzie er inde på. Min erfaring er at du ikke kan se det oppe fra. For mit eget vedkommende kan jeg kun se det fra siden. Hvis du endda har opgraderet returpumpen til en større så kan det jo sagtens være tilfældet.
Ellers er muligheden jo at der samler sig luft under pumpen af en eller anden grund og når luftlommen bliver stor nok bliver det suget ind i returpumpen.
Jeg har prøvet tage pumpen ud og sætte den for sig selv i en stor spand. Pumpen skyder stadig en masse mikrobobler ud i spanden. Så det er pumpen den er galt med. Ligemeget hvordan jeg vender og drejer pumpen, så kommer der super små mikrobobler ud og ligger sig på siderne af hele spanden. :/
Prøv at sætte den gamle pumpe på og se om boblerne forsvinder. Hvis de gør det, så har du jo løsningen på boblerne.
Og må bare konstatere at den nye pumpe er for kraftig
Det er her det bliver lidt mærkeligt. Den gamle pumpe pumpede ikke mikrobobler ud inden jeg satte den nye til. Nu har jeg sat den gamle til og jeg har stadig mikrobobler. Så ville man muligvis nok tro at det kunne være i forhold til min sump, højde på vandet, eller samlingerne i returrør, men når Ehim pumpen smider bobler ud i en spand, så kan vi vel kun konstatere at det er pumpen der er fejl på?
Jeg må tilslutte mig Carsten. Synes det lyder en smule mærkværdigt, kan heller ikke se hvor luften skulle komme fra. Det er jo ikke fordi den kan trække luft ud af ingenting.
Kan du ikke invitere en af de garvede saltvandsnørder på kage og få lidt hjælp. Som gammel Aalborggenser ved jeg at flere kan bestikkes med netop kage
Jeg syntes bare det er mærkeligt at den skyder bobler ud ligemeget hvad fanden jeg gør, om jeg hæver vandstanden så at der slet ikke er noget fald fra overløb, det hjælper heller ingenting. Heller ikke at slukke skummeren. Har også haft den nede i tanken, og der skyder den stadig bobler ud.
Men hvis der er nogen der evt kunne have et bud på boblerne er de velkommen til at kigge forbi, så giver jeg en øl eller noget kaffe
Jeg er kommet frem til at mine mikrobobler kommer fra min skummer. Det er en IM Ghost skimmer Desktop size. Har haft den i et halvt år, så det er ikke fordi den ikke er kørt til. Jeg må prøve at give den et bad i eddike i en dags tid og se om det kan hjælpe på det.
Kan hører boblerne blive suget ind i returpumpen og banket til små bobler som kommer ud af mine retur rør. Føler at mit system er meget følsom overfor mikrobobler. Bare at jeg trækker vejret tæt på "Sumpen" bliver der skabt en masse bobler, som bliver suget ind i min returpumpe. :/