@Charlie: Jeg er nok lidt miljøskadet. Uden at ville hænge mig i petitesser, kan jeg ikke lade være med lige at præcisere, bare så misforståelsen ikke udbredes yderligere:
Man kan altså ikke få 220V gennem sig. V (Volt) er udtrykt for en spændingsforskel mellem 2 punkter.
Derimod kan man få strøm igennem sig. Strøm måles i A (ampere). Hvis der går en strøm
til jord på mere end 30 mA i 20-40 ms, kobler fejlstrømsrelæet (HFI / HPFI) ud. Men hvis der f.eks. er overgang på 2 ting og du rører ved den ene ting med den ene hånd og den anden ting med den anden hånd, kan du sagtens få en hulens masse strøm igennem dig, uden at fejlstrømsrelæet opdager noget. HPFI relæet tror bare du er en glødelampe (måske lyser du endda også som en glødelampe

).
Jeg har stået i lære på en fabrik og når vi knægte ikke spillede kiks om hvem der skulle betale for fyraftensøl, konkurrerede vi tit om hvem der kunne udholde den højeste spænding mellem 2 elektroder - dog ikke på bollerne, men med en elektrode i hver hånd - fra vores prøvetavle. Ofte kom vi da meget tæt på, eller over, 220V. Man får ganske smertefulde muskelkramper mens det står på, men ludfattig og nærig som jeg var har jeg aldrig tabt en eneste gang (heller ikke i kiks

).
@Trådstarter: En polsøger, et multimeter eller konen som Charlie forslår, kan være 3 udmærkede måder at lokalisere fejlen. Du kan købe en polsøger i Harald Skrald for 15 kr.
http://www.harald-nyborg.dk/p1700/loes-polsoeger" onclick="window.open(this.href);return false; eller et multimeter til ca. 120,- En ny kone fås i mange prisklasser.