Min skummer er ustyrlig og laver vildt mange mikrobobler som kommer ud både af indtaget til skummeren samt udløbet af skummeren. Jeg har haft skilt skummeren ad i forgårs og renset den totalt (uden effekt) og igen igår, for at dobbelt tjekke at alt var som det skulle være i skummeren. Alle luftveje til skummeren er gennemgået grundigt og luftslangen er masseret, spulet og pustet i for at tjekke gennemløb (ingen forstoppelse her).
Jeg er nu på bar bund omkring hvad årsagen kan være. Jeg har valgt at smide aktivt kul på systemet som kører i en reaktor - den forventede effekt var at kullet skulle fjerne evt. rester af medicin. Men ud fra min indikator (skummeren) er der ikke sket nogen form for forbedring.
Har I nogle gode inputs, jeg kan afprøve? For jeg er ved at være lidt træt af, at jeg ikke kan afskumme mit akvarie!

