Jeg er simpelthen så fortvivlet over min akvariesituation for tiden. Min saltvandsdrøm er ved at blive et mareridt.
Jeg har netop startet 325liter op med tilhørende sump ca.45liter.
2 stk gyre 150
2 aquamedic led motion 2 x 54w.
5th kore doserings maskine.
Skimz sm121.
Opstart har egentlig fungeret fint, jeg har brugt døde sten, som er limet med PUlim. Forinden har stenene været igennem klorbad og har fået citronsyre. Derefter er stenene blevet skyllet og har stået i vand 2måneder. Vandet er skiftet ca. Hver 3. Uge, hvor stenene ligeledes er blevet skyllet.
Akvariet har kørt i 3 måneder. Værdier har været forholdsvis stabile. Dog har jeg på intet tidspunkt kunne måle P eller N. Jeg har fodret 1 gang om dagen med frost, svarende til 1/7 terning.
Beboere tæller 1 dannebrogsreje, ca. 6turboer og 4 nassarius snegle.
Har desuden ganske få zoa fragmenter stående.
Indenfor de sidste 4 uger er problemer begyndt at opstå. Har været igennem algetråden og mit bedste bud er at sten og især sandbund har fået et brun lag alger, tror det er dinoer. Der er flere snegle der har taget billetten, så mit bedste bud er dinoer.
Dertil vælter det nærmest frem med cyano både på bundlag og sten, lange røde fedtede tråde.
Mit første aktion var at vente, eftersom mit skøn var en fortsat indkøring der ikke var færdig.
Det er så blevet værre og jeg valgte derfor at prøve at smide lidt næring i baljen, idet jeg ikke kunne måle hverken P eller N. Min tanke var at red field ratio drillede. Jeg fik købt sangokai nutri og begyndte at dosere. Tiden gik og tingene blev værre, doserede 6ml om dagen af sangokai uden at kunne måle ændring i N.
Hmm tænkte jeg

Måske min P er for høj og min Rowa testosæt har forrådt mig, jeg prøver at sætte en Rowa reaktor på.
Efter 1 uge er cyano blevet endnu værre end før.
Hmm tænkte jeg

Læste i algetråden om bekæmpelse af dino, der var et fint link til en hjemmeside hvor et behandlingsforløb er beskrevet. Det lød nøjagtig som det jeg har oplevet. Sangokai blev stoppet og Rowa blev stoppet. Umiddelbart ingen bedring efter de første 3 dage.
Så hvad pokker gør en klog?
Skal jeg tyre endnu mere foder i baljen indtil jeg har målbar P?
Mørklægning eller ?
Dagens målinger:
N = 0
P = 0
KH = 7,8
Ca = 490
Mg = 1710 ( doseres ikke, er naturlig høj pga. Blue treasure salt)
Salinitet = 1.025
Temp 25 grader Hjææælp

Mvh Peter