Jeg har på nuværende tidspunkt en ATS og en
skummer på mit system. På mit gamle
akvarie var dette en stor succes, men dengang havde jeg ikke refugie. Det røde
lys fra ATS'en får en masse
alger til at vokse på sten og
koraller i refugiet og de får ikke det nødvendige mørke om natten. Jeg kender nok svaret på forhånd, men ville I erstatte ATS'en med en rowa reaktor? Jeg tænker også at rowa er mere potent. Endvidere bruger en lille pumpe til en reaktor slet ikke samme mængde strøm som den røde LED pære til ATS'en. Jeg døjer pt med
cyano, diatomer og brunalger i akvariet da dette er rimelig nyt efter flytning fra tidligere
akvarie. Mit RO anlæg stod af og der blev toppet op med hanevand. Jeg skal derfor have et nyt anlæg bestilt i en fart og i samme omgang ville jeg så bestille en reaktor hvis en sådan havde folkets stemme.
I venstre side ses ATS'en og det fremgår tydeligt hvor tæt på refugiet er. Desuden er hele skabet lyst op som en stripklub når den er tændt. Hvis ikke skabets frontplade er på ligner vores stue noget der indbyder til thai massage. Ved ikke hvad genboen tror der foregår herovre
Mvh Johan