Jeg er lidt i tvivl om hvad den rigtige kurs er at lægge for mit akvarie, men jeg håber at I vil give jeres tanker med

I de seneste måneder har jeg kørt en ret hård kamp imod red turf alger. Derfor har næringen været banket helt i bund og med meget jævnlige vandskift (hver 2. 3. dag), hvilket har gjort at algerne nu helt har mistet moment, og de fleste steder kan suges op med en hævert. Denne kamp har dog også sat sit tydelige præg på korallerne, der specielt i de sidste par uger er begyndt at hænge med mulen. Jeg tilskriver helt klart dette til det lave næringsniveau. Ydermere er jeg begyndt at få cyano, som jeg gså har på fornemmelsen kommer fra ubalance i næringen (0 i NO3)
Siden jeg startede akvariet op har jeg målt konsistent 0 i NO3 og algevæksten på ruderne tyder også på at PO4 har været for nedadgående og nu ligger i den lave ende (kører med rowa i reaktor). Der har nok ikke været nogen tvivl om at der tidligere har været NO3 i systemet, men at algerne nok har forbrugt det. Nu dør algerne imidlertid, hvilket jo frigiver næringen igen, men altså stadig uden at jeg kan måle det.
Jeg fodrer dagligt; hver anden dag med frost og hver anden dag med flager. Hver morgen får systemet 2,5ml salifert coral food, så det er egentlig ikke fordi jeg på den måde udsulter systemet. Dog må eksporten være tilsvarende god, da jeg jo som sagt kan se at næringen også kommer ud af systemet igen.
Men som sagt begynder mine koraller at se mere og mere slatne ud, så der skal gøres er eller andet for at få dem på fode igen.
Som jeg ser det har jeg et par muligheder;
Jeg kan begynde at fodre endnu mere, og forsøge at fodre næringen op. Dette er tillokkende, da fiskene jo så også kan nyde godt af dette, og korallerne jo også får næring ind ad den vej. Dog er jeg skeptisk ved denne tilgang, da jeg har på fornemmelsen at alt for kraftig fodring uvægerligt vil føre til ophobning af skidt, hvilket nok kan give problemer i det lange løb. Ligeledes tror jeg egentlig ikke at mine fisk er underernærede. Tvært imod, egentlig.
Jeg kan også begynde at tilføre næring i form af Sango (eller lignende). Dette er tillokkende, da jeg så tilføreer næring i et sund forhold og har ret god kontrol over tilførslen. Mit forbehold her ligger ved at jeg er nervøs for om det egentlig bare kommer til at nære algevæksten igen, og jeg ender op med red turf ud over det hele igen. Det skal dog siges at jeg har fået tilført en god håndfuld algeædere siden sidste algeboom, så der er en rimelig chance for at de kan holde det under kontrol.
Jeg kan også begynde at skære ned på næringseksporten. Vandskiftene kører jeg lige nu med for at kunne støvsuge algerne op, snarere end at eksportere næring, så dem vil jeg nødigt stoppe med lige nu. Dog sættes de snart ned til ét om ugen. Når vi er nede i de lave næringskoncentrationer, er jeg dog også ret sikker på at vandskifte ikke er hovedeksporten. Min skummer tager også en god del snask ud af systemet, men som med øget fodring er jeg ikke sikker på de langsigtede følger af at tage denne ud af systemet. Slutteligt er der min ATS, der egentlig ikke har nogen imponerende vækst. Da den ikke gror noget særligt af alger, tror jeg ikke at det er den der står for særlig meget af næringseksprten, men det er muligt at den vil kunne kommet til det på sigt. Jeg ved ikke om der ville være noget vundet ved at tage den fra. Og nåh ja, så er der rowareaktoren, men den skal der rigtig gode argumenter til at få mig til at koble fra

Det jeg er interesseret i at høre er hvad I ville gøre?
Jeg håber at der er nok info, ellers kan I jo bare spørge
