
Der er, efter alt for længe, endelig ved at være styr på salinitet. Som jeg har skrevet om, havde jeg fundet ud af, at mit refraktometer målte helt skævt. Jeg nåede at få hævet saliniteten en anelse, inden jeg slog koldt vand i blodet og besluttede mig til at få dobbelttjekket måleapparatet førend jeg kaste mig ud i de store ændringer. Det har dog vist sig, med rigtig god og venlig hjælp fra Flemming (FEM64), at den oprindelige afvigelse jeg opdagede nok har holdt stik. I hvert fald målte mit vand en relativ densitet på 1.021, hvilket jo er alt for lavt. Nu er den over de sidste uger langsomt hævet til 35ppt, hvor den gerne skulle blive.
Om den lave salinitet skulle have været skyld i dårligdomme, kan jeg ikke finde noget endegyldigt svar på, men jeg har dog fundet en udtalelse fra dr. Ron Shimek, hvor han skriver at tuxedopindsvin er ret følsomme over for lav salinitet, så det passer jo meget godt med at de ikke har villet overleve i mit vand. Jeg prøver endnu en gang efter at der er kommet styr på salten, så må vi se hvad der sker ved det.
De nyeste vandværdier ser også bedre ud end de ellers har gjort;
KH: 7.0
Ca: 400
Mg: 1440
De har ellers ligget noget lavt, men det giver jo også god mening, når der ikke har været salt nok i vandet. Jeg holder lige øje med hvordan de udvikler sig i den kommende tid, når nu der fortsættes med vandskifte med højere værdier.
Algevæksten ser ud til at være en anelse på tilbagegang, så det er jo også en god udvikling. )0% af algerne er nu skiftet fra at have været lilla, til at være grønne. Så nu skulle jeg mene at der er gode chancer for at algeædere gider at se på dem

Jeg har stadig glasroser og bobbelalger. Rejerne jeg har kommet i, for at tage glasroserne ser jeg ikke meget til. Om det skyldes picticromisen eller at de bare ikke er specielt interesserede i glasroser, skal jeg ikke kunne sige. Dog er jeg nu gået overtil proaktiv udrydning fra min hånd. Med meget lidt held, desværre. En enkelt af glasroserne har på nuværende tidspunkt nok fået 5mL aiptasiaX, hvor de på flasken anslår at 0.1-0.2 mL er nok. Jeg hader de sataner!

Slutteligt er jeg kommet frem til, at det jo nok er fjollet helt at holde sig fra SPS. De er jo flotte...
Planen er derfor. lige så langsom, at forsøge med lidt montier og, hvis det går godt, måske en bali slimer eller andre typer. Kan jeg ikke holde værdierne med vandskift, må jeg jo så se mig om efter en doseringsmaskine. Efter opgraderingen skulle der nok kunne blive plads i skabet, i hvert fald. Men den tid, den sorg

God weekend derude
