
Vi skal snart flytte, og vi har gennem længere tid haft et lille 54 liters akvarie til at stå, som kæresten ville have ferskvandsrejer i. Dette blev dog aldrig til noget, så det har bare stået med vand uden noget i længe.
Derfor kom vi til at snakke om, at nu når vi flytter og får en del mere plads, så vil vi prøve at have et lille akvarie ekstra - men hvad kræver det?
Går ud fra, at der skal skiftes en vis procentdel vand meget konsekvent hver uge, men hvor meget?
Hvad skal der ellers ske, for at få det til at lykkes?
Kravene er, at det skal køre uden sump, skummer eller nogen som helst teknik, ud over lys, cirkulation og varme.
De tre ting er der styr på, og lampen ville fint kunne trække sps osv.
Hvad vil være realistisk at kunne komme i af koraller? Kan det komme til at fungere med nogle lps, eller skal vi udelukkende holde os til blød og evt. zoa og paly?
Vil det være realistisk, at kunne have et klovnepar og evt. en reje i, eller vil det være for hård en belastning på det meget simple system?
På forhånd tak
