PederP skrev:Jeg måler også lidt iAlumnium i mine triton test. Ikke noget jeg forstår. Har aldrig brugt AL fosfat fjerner, og meget sjældent rowa (4spsk i 4dage på et helt år), ingen alu lister eller noget..
Hvis det er så lidt, at Triton markerer den grøn er det måske ikke så mærkeligt endda. Der er jo også en smule aluminium i NSW og formentlig også i det salt du bruger. Endvidere kommer det jo ind med foderet. I særdeleshed med Artemia, som iflg. ovenstående RHF artikel indeholder så meget aluminium at det akkumulere op til hele 600 ppb på et år i en 380L balje hvis man fodrer med 5g om dagen.
PederP skrev:
Mærkeligere endnu, så målte den forrige triton test ret meget Tin? For så en md. efter, uden nogen behandling, at vise 0,00. Det skulle jo ikke være muligt??
Min sidste kommentar til dette var jo nok lidt useriøs, men som Piet Hein sagde "den der kun tager spøg for spøg og alvor kun alvorligt. . . . ". Det jeg mente var, der er noget der ikke stemmer. Jeg har ingen ide om hvor kæden er hoppet af, men lidt
helt løst tankespind om det (og i nogen grad også om de svingninger Mads oplever i hans analyse resultater):
- Tritons analyser fortæller jo intet om hvorvidt de målte metaller / ioner indgår i forbindelser. Hvis de indgår i f.eks. organiske forbindelser kan de vel også eksporteres ved afskumning?
- Vandprøven har måske ikke været repræsentativ. Mange Nori / makroalger indeholder pænt store mængder Sn. Hvad nu hvis der har været f.eks. en lille smule nori partikler i den ene vandprøve og Triton ikke centrifugerer prøverne, eller det er blevet opløst under transporten?
- Tin er nok ugiftigt for mennesker og dyr, men i forbindelser er det giftigt for bakterier og svampe. Der findes pænt store mængder tin i ting som f.eks. tandpasta og andre midler der skal forebygge mod bakterier og fungicider. Ved ikke om det kan tænkes, at vandprøveglas eller lign. kunne være behandlet med, eller rengjort med et eller andet middel til bekæmpelse af, eller forebyggende mod, bakterier?
Jeg har aldrig selv fået lavet en Triton analyse. Jeg har overvejet det, endda meget på det sidste, men jeg har ikke gjort det (endnu?) Mest fordi jeg er usikker på om man rent faktisk kan bruge informationen til noget i praksis. Hvis der f.eks. er for meget af et eller andet metal, hvad kan man så gøre ved det? Vandskift er vel reelt den eneste praktiske mulighed. Men i værste fald kan man jo risikere, at hver eneste vandskift blot øger mængden af det pågældende metal endnu mere. Skal man være helt sikker på det, er man jo også nødt til at få lavet en Triton analyse af sit friskblandede saltvand. Og er det så ikke kilden så kan man, som Anders Børglum var inde på i en anden tråd, prøve at opløse noget af sit kalkreaktor medie eller Balling salte i rent vand og få analyseret det. Derefter med opløst foder af den ene og den anden slags. Inden man ser sig om har man analyseret sig på fattiggården inden man finder kilden. Når kilden så endelig er fundet, så skal man ud og finde et alternativ og så starter det hele forfra igen for alternative indeholder så måske for meget brom i stedet for for meget alu -eller hvad ved jeg.
Iod var også for lav (gul):lipssealed: 
