vi håber, I vil/kan hjælpe os

For to måneder siden besluttede vi at gøre vores Fluval Edge 23l til et saltvandsakvarie.
Vi er bevidste om, at mange er af den overbevisning, at det kan være sværere at køre en lille tank med saltvand. Men pga. plads og udstyrsomkostninger bibeholdte vi det lille akvarie fremfor at købe et stort.
Efter nogle ugers drift med ren saltvand og sand, tilføjede vi nogle levende sten. Disse vrimler med liv, bl.a. med røde børsteorm, tanklopper og genstridige glasroser.
Primo januar, da vi testede værdier, lå Kalcium og Magnesium helt perfekt, mens KH var alt for høj. Da vi testede i sidste uge var alle værdier desværre uden for de rette intervaller igen.. Skal vi foretage flere vandskift måske? Pt. skifter vi ca. 4 liter vand hver til hveranden uge. Det kan desuden være vanskeligt at dosere de her flydende hjælpemidler til at få et sundt akvarie.
Vi har store udfordringer med vores piccolo skummer. På flere forums taler folk meget rosende om dem, specielt det vores lille akvarie. Men jo længere tid den har kørt, jo mere vand og bobler ryger ud af toppen ud på væggen og ned ad siderne. Det kan vel næppe bare skyldes den lille træ/iltsten, som skal skiftes? Derudover synes vi den larmer meget, så vi har overvejet at købe en motordrevet skummer, men kan ikke finde en, som er lille nok. Er der nogle der har erfaringer med sådan en Piccolo skummer eller har et bud på, hvad vi gør forkert?
Sidst men ikke mindst er vi i tvivl om, hvordan vi i praksis indkører en koral i tanken, når vi en dag er klar til det. Det er svært at finde noget på nettet, da der virker til at være en vis indforståethed omkring køb af koraller. Skal de bare sættes på en levende sten, limes eller noget helt tredje afhængig af type koral?
Der er mange flere spørgsmål, men vi vil på forhånd sige tak for hjælpen med ovenstående
