Jeg har før haft et større saltvandsakvarie i min stue i nogle år, og det kørte da også ganske hæderligt, ikke videre fantastisk, nåede aldrig at få det helt fyldt med koraller eller fisk, men værdierne var altid fine, og der var godt med liv i stenene, og de få fisk og blødkoraller der levede der havde det fint.
Dengang var det bare umuligt at skaffe saltvandsfisk / koraller i nærheden af hvor jeg bor.
Og jeg er ikke stor fan af at købe levende "grej" over nettet.
Men i dag er der poppet en del butikker op indenfor overkommelig køreafstand som tilbyder saltvandsudstyr, så jeg overvejer lidt at konverterer mit lille hygge-soveværelses akvarie til saltvand.
Det er et nyere Juwel Rio 125. (125L)
Lige nu kører det som ferskvand, hvor jeg benytter det interne filter samt et eksternt Cristalprofi 1501 fra JBL
Begge filtre er godkendte til saltvandsbrug.
Men, kan jeg overhovedet bruge spandfilteret til noget som helst gavnligt? det står der alligevel, så hvis det kan komme til at gøre et eller andet godt, så ville jeg hellere det end bare at koble det fra og stille det hen i et hjørne og samle støv.
Ligeledes det interne Juwel filter, kan det retrofittes til at gøre noget gavn i et saltvandsakvarie? eller skal det bare aggere powerhead?
Hvad skummeren angår så laver Juwel selv en der passer i akvariet, så det er hurtigt klaret.
Rio 125 kommer med 2 28watts T5 rør, så her smider jeg nogle rør i der duer til saltvand, men jeg ville helst nøjes med de 2 rør kun, kan altid installere 2 mere hvis jeg blir' "koral-liderlig".
Så smider jeg også lige 2 stk. af de små Tunze powerheads i, og så er den ged vidst barberet.
►--------------------------------------------
Når alt det er sagt og gjort, så er jeg et sted hvor jeg for små penge kan begynde at smide saltvand i mini-baljen.
Og det er så her mit "Amerikaner" spørgsmål kommer ind.
Planen er at gøre det "efter bogen", altså starte med en røvfuld levende sten og levende sand, lade det køre ind, tilsætte hårdføre beboere, damsler

Men nu har man jo set adskillige tv programmer på Discovery og AnimalPlanet såsom "Tanked" osv.
Og jeg er forundret hvergang.
Her ser man disse livsglade Amerikanere drage ud, opstille akvariet, smide sand i, smide en masse fake-sten og fake-koraller i, benytte store eksterne mekaniske filtre, og så kommer der fisk i.
Hvordan kan det lade sig gøre? de benytter ingen levende sten, og alle dekorationer og andet levende er fake....
Kører de bare med ufattelig mange vandskifte derover? eller er det daglig tilførsel af store mængder kemikalier?
Eller er de måske bare ligeglade og skifter hellere fiskene ud jævnligt?
►-------------------------
Jeg ønsker hovedsageligt at min lille Juwel-balje bliver et fiske akvarie, med et par Klovne, damsler og rejer, måske ganske få blød koraller.
Så hvis der findes en gylden mellemvej mellem måden "vi" gør det på herhjemme (alt skal leve i symbiose og alt skal være levende og elske hinanden og synge glade sange) og den mere sterile amerikaner-metode der øjensynlig er meget fiske fokuseret (og så fuck plante/koral-livet), så vil jeg meget gerne høre om det.
Jeg siger ikke at jeg ikke gider "bøvle" med den korrekte måde, jeg siger bare jeg er åben for alternative måder hvis de har nogen form for indhold og funktionalitet.
►----------------------------
- Tak for læsningen...
